Rysteglas

Op til jul lavede vi julegaver, vi lavede små gips-gaze-nisser og en kalender med billeder, malerier, fod- og håndaftryk, tegninger og alt muligt i. Og så lavede vi små rysteglas. Jeg havde indkøbt mini-juletræer i Søstrene Grene og små gummidyr.  Jeg havde fotograferet hvert barn i vintertøj, hvor barnet lå på gulvet, billederne blev printet ud i bittesmå udgaver og lamineret.  Så i glassenes låg lagde de et stykke klippet karton, lidt perler, palietter og hvad de nu ellers syntes – og så træer, dyr og billedet af dem selv. Vi fyldte glimmer i glasset inden vi lukkede dem med lim. Her er mit:   

Den forkerte giraf

Jeg er ved at læse en bog som jeg hr ønsket mig til jul, og fået – nemlig Den forkerte giraf.

En lille bidedims

Jeg fandt en fin bidedims til babyer hos Trolleungen, og har lavet sådan en til en kollega der lige har født. Jeg havde lidt svært ved at finde ringe – sjovt at det ikke bare er i sybutikker – og da eBay har for lang leveringstid, så tyede jeg til dba. På dba fandt jeg en det solgte gamle træ-gardinringe for en flad femmer pr styk, og så gik jeg ellers i gang!

Skyggebilleder 

Vi har malet skyggebilleder – eller silhuetter, som det nok mere rigtigt hedder – på mit arbejde. Børnene blev sat på en stol, op ad en væg og med et papir sat fast på væggen med tape. Barn i profil. Og så satte vi en arkitekt-lampe på en stol og lavede spotlys på barnet – lampen kan flyttes tættere på eller længere væk, alt efter hvor stor silhuetten skal være. Så tegnede jeg rundt om hoved og hals – nogen af dem havde brug for, at jeg lige havde en hånd på hovedet af dem, for at de ikke sad og svejede. Bagefter har børnene malet deres silhuetter, vi klippede dem ud og klistrede dem på sort karton.

Da jeg fik støvet symaskinen af…

Her i efteråret havde jeg planlagt at sy sengetøj og transportabelt pusleunderlag – og det sidste var åbenbart mere end symaskinen kunne klare, så den strejkede midtvejs. Og stod stille i laaaaang tid, før jeg fik liv i den igen og fik færdiggjort tingene: