Ja, i min verden er en hæklet suttesnor ikke baaaaare en hæklet suttesnor, så jeg har lavet lidt forskellige, både mønstre og farver. På den måde kan man finde sin favorit, og sammensætte tøj og suttesnor så det passer sammen. Skide smart!
BTW – marts 2019: Du kan pt vinde en bunke lækkert økologisk bomuldsgarn via min instagram-profil, følg linket her og læg en kommentar, så er du med. Vinderen trækkes 13/3 kl. 13.
Det siges at de maks må være 22 cm lange for undgå kvælningsfare – jeg har valgt at lave dem lidt kortere endnu, da jeg synes det er rarest.
De er alle lavet i bomuldsgarn fra Søstrene Grene (pånær den brune, den er fra Onion og er merino/bomuld).
Spænderne fås også i Søstrene Grene (hvor de er ok billige, når de ellers har dem – og ellers har jeg købt her.
Dobbeltstangmaskemønster
Den har jeg lige selv opfundet, mønstret har jeg beskrevet her.
Puffstitches
Det er nok den jeg synes er pænest, den snor sig heller ikke. Klart en favorit. Guide til puffstitches får du her.
Riplestitches
Det her var et, for mig, helt nyt og ukendt mønster. Opskriften så jeg her.
Bobblestitches
En gammel kending. Lavet i fastmasker og bobler, se forklaring på boblerne her.
Fastmasker
Helt almindelige fastmasker, lige ud ad landevejen.
Løkken i enderne er lavet af luftmasker, fæstnet på selve suttesnoren med en kantmaske og så har jeg hæklet kantmasker retur hen til starten på løkken.
EDIT, juli 2018: Nu hvor jeg venter lillebror, og har adskillige i bekendtskabskredsen der yngler, har jeg hæklet flere suttesnore, flest i puffstiches, men også en del i fastmasker, med hul midtvejs. De er ret fine!
One thought on “Suttesnore”