Jeg har lavet denne hæklet pizza opskrift, frit efter Drops opskrift.

Du skal bruge bomuldsgarn i en form for beige til bunden, rød til tomatsovs, gul til ost og hvid til løg. Du kan evt. kombinere med røde stykker pepperoni.

Du starter med pizzabunden, du skal hækle to stykker.

Alt tilbehøret syes fast på det øverste stykke, og dernæst syes pizzabunds-stykkerne sammen.

Sådan laver du pizzabunden

1. række: Lav 3 luftmasker (en til at vende)

2. række: Lav to fastmasker i første maske, dernæst en fastmaske og en luftmaske (til at vende på).

Fremadrettet laver du to fastmasker i første maske på 3. række og 4. række. På 4. række tager du ikke ud.

Forsæt således til du har 22 masker, og lav da 5 rækker med 22 fastmasker, en i hver.

Du laver to stykker pizza.

Det ene stykke folder du den brede ende på.

Dernæst lægger du det andet stykke oven på, og folder enden ud over og syr fast.

Derved bliver enden lidt tykkere, ligesom en skorpe.

Du skal vente med at sy andet end enderne sammen, for du skal sy tomatsovs, løg og ost fast på det øverste stykke først.

Tomatsovs

Hækles på samme måde som pizzabunden, med den røde selvfølgelig. Her stopper du ved 21 masker og hæfter ende.

Ost

Osten hækles som et gitter og er lidt svær at forklare. Jeg vil gøre et forsøg, og prøv dig derefter frem:

Først laver du fire luftmasker med den gule. Du laver dernæst en stangmaske i den maske længst fra nålen.

Hver gang du vender, laver du fire luftmasker, de første to er stangmaske i næste række. Du skal hele tiden øge antallet af “rum” i osten, ved at lave stangmasker midt over “rummet” nedenunder. Jeg har forsøgt at forklare med billeder:

Fortsæt til dit ostestykke er stort nok:

Løgringe

Du laver med hvidt garn omkring 25-30 fastmasker i en magisk cirkel. Alt efter hvor meget eller lidt du trækker den sammen, får du forskellige størrelser. Lav et par stykker. Du laver en magisk cirkel sådan her.

Nu syr du osten fast på tomatsovsen og så løgringene ovenpå. Til sidst syr du hele moletjavsen fast på det øverste stykke bund og syr bundene sammen.

Så er der serveret!

Du finder mere legemad og andre ting lige her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.