Karklude – strikkede og hæklede

Ja, hvis du interesserer dig lidt for strik og hækling, så har du nok opdaget at alle burde strikke eller hækle deres karklude selv, for at spare verdenshavene for det plast der er i de gule, blå og lyserøde karklude man køber.


Vi har kun strikkede og hæklede klude nu, og jeg har også lavet et par stykker til en julegave.

Egentlig gad jeg godt at have en masse liggende til værtindegave, men hvis folk ikke selv strikker eller hækler, skal man jo ligesom have en del liggende, før det giver mening at give som gave og det får jeg ikke lige lavet nu og her…

Den ene af dem jeg har lavet er hæklet i ‘grums’ mønstret, en stangmaske og en fastmaske på skift. På rækken efter er det omvendt. Ret nemt og lækkert!


Jeg slog 56 masker op, den ene til at vende med. Og så hæklede jeg til den var ca kvadratisk.

Bomuldsgarn fra Søstrene Grene, nål 4,0.

Den anden er strikket i dobbelt perlestrik, med retrillede kanter.


55 masker slås op. Så strikkede jeg fem pinde ret.

Dernæst, strikkes fem masker ret, og så på skift, ret og vrang indtil der er fem masker tilbage – de sidste masker strikkes ret.

Næste pind, igen fem masker ret, og så ret over ret og vrang over vrang, og de sidste fem masker strikkes ret.

Strik den den er næsten kvadratisk og strik fem pinde ret.

Den er strikket i garn fra Søstrene Grene og på pind 4. Mønstret er lidt vel løst, men tænker det samler sig efter en vask.

Signature

Skriv et svar