Hæklet bondegårdsuro, den færdige uro

Hæklet bondegårdsuro, den færdige uro. Endelig blev den komplet. Jeg tilføjede en sol til at skinne over de  fire dyr jeg har lavet i tidligere indlæg (se link hertil nederst!).

Hæklet bondegårdsuro – #4 (hane)

En hæklet bondegårdsuro med forskellige dyr, det sidste dyr i rækken, blev en hane. Der er egentligt lidt sjovt, når man snakker om dyrene i børnehaven, og synger sange, fx Jens Hansens Bondegård, så er alle dyrene, altså de forskellige slags, stor set altid intetkøn eller hunkøn. Hønsene, køerne, hestene. Man snakker aldrig om tyren, hingsten eller ornen. Men lige til dette projekt, er hanen altså sjovest, den er mere farverig end hønsene.

Hæklet bondegårdsuro – #3 (hest)

Hæklet bondegårdsuro – det næste dyr til uroen, blev en hest. Hesten er et dejligt dyr, som jeg har brugt meget tid sammen med i min barndom og ungdom. Ungdom. Er man færdig med ungdommen når man er er 29,5?

Hæklet bondegårdsuro – #2 (ko)

Hæklet bondegårdsuro – næste dyr til uroen, blev en ko. Jeg kan godt lide køer. De er så store og godmodige, virker de i hvert fald til, og alt går så langsomt. Medmindre de skal på græs efter en hel vinter, så er der knald på, med bukkespring og det hele, og yveret danser fra side til side.

Start i vuggestue

Nu har Villy gået i vuggestue i 13 dage og jeg føler lidt for en opdatering. Det bliver teksttungt 😛 Historien om en vuggestue og ‘indkøring’ det så fint hedder, starter jo lang tid inden barnet egentlig starter i vuggestue – i hvert fald hvis man bor i Københavns kommune. Her skal børnene helst være skrevet op til vuggestue inden de er 4 måneder, hvis man skal være nogenlunde sikker på at få en plads når man skal bruge den. Og det kun, hvis man ikke har søgt plads i en af de aller mest søgte institutioner.