Dengang Villy stadig var en lille bitte spunk inde i maven, gik jeg med store overvejelser om, om jeg turde at føde. Det der med at kunne briste, det gjorde helt ondt inde i min hjerne at tænke på. Med en god jordemoder-venindes hjælp, nåede jeg dog efterhånden til den konklusion, at selvfølgelig kunne jeg finde ud af at føde, uden at gå helt i smadder. Og jeg var jo pænt god til at være gravid, så hvorfor skulle jeg ikke kunne finde ud af at føde? Jeg gjorde mig dog stadig mange tanker om kejsersnit.

Jeg nåede faktisk så vidt, til at tænke at en hjemmefødsel måske var en ide – og så sprang bomben. Han lå den forkerte vej! De forsøgte at vende ham, det lykkedes ikke, og bang, så var vi tilbage ved kejsersnittet. Jeg skulle sørme ikke forsøge at presse ham ud med rumpen først!

Nå, så bliver det kejsersnit alligevel

Kejsersnittet for mig, var ikke den nemme løsning. Det var heller ikke en dum løsning, et onde, eller en træls måde at gøre det her føde-noget på. Det var det rigtige valg for mig, for Villy og for os som familie.
Det efterlod min mave delt i to, en masse muskler skåret over og et langt ar henover maven – så den næste der siger at kejsersnit er “den nemme løsning” må godt pakke sig langt væk.

Kejsersnit er en ret stor operation, det kan man næsten sige sig selv. Man skærer og trækker hul, gennem en masse lag, og disse lag skal gro sammen igen – men helst ikke sammen-sammen. Og man bliver ikke tilbudt en dyt vejledning eller genoptræning til projektet. Man får tværtimod meget forskellige forslag til hvordan man skal tackle det, alt efter hvor man spørger. Nogen siger at man ikke en gang må rejse sig fra siddende stilling med baby i armene, andre at man “bare skal mærke efter” inden man støvsuger.
Man bliver fortalt at man skal huske at massere det, så det ikke gror fast, men ellers ikke noget. Og så kan man ellers tage sit ar med hjem, det går aldrig sin vej, så man kan lige så godt lære at leve med det.

Pleje af kejsersnitar

Jeg masserede det hver gang jeg var i bad, smurte med e-vitamin creme (det skulle være godt til ardannelse), og så passede det ellers sig selv.

Indtil jeg snakkede med min fysioterapeut om det, som tilbød at massere det. Og hold nu magle det har rykket! Så hver gang jeg er forbi hende, så massere hun det – jeg er ikke så god til at få det gjort.
Det gør ondt når hun er i gang med det, men bagefter føles det så godt! Og nu er vi nået til, at det kun er de midterste fem centimeter der ikke er så pæne. Det tror jeg (og hun) aldrig at det bliver, det er lige som om det er bundet for stramt sammen, desværre. Det er endda skåret og syet af en kongelig hofleverandør, nemlig Morten Hedegaard som også har bistået Mary under hendes fødsler. Ja ja, lidt royal har man jo lov til at være.

Men, tilbage til arret. Jeg har snakket lidt med min fys om at lave nogle billede-guides eller video-guides til massage af arret. Det kan du se her.

2 thoughts on “Pleje af kejsersnitar”

  1. Hvor er det sejt at du åbner op og fortæller om dit kejsersnit.
    Jeg vidste slet ikke at man skal masserer og pleje dem, men det giver god mening.
    Det lyder spændende med billede guides, er sikker på at det kan hjælpe mange.

    1. Nej, man ved nemlig ikke særlig meget om det – virkelig ringe! Håber at kunne få skrevet lidt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.