Sprogstimulering, del 2

Sprogstimulering og dialogisk læsning. Ja, i denne anden del af min lille indlægsserie om sprogstimulering, vil jeg fortælle om børnebøger og beskrive et forløb med dialogisk læsning, som inspiration til hvordan man kan lave små aktiviteter sammen med læsningen.

Min egen samling af børnebøger

Jeg har en del bøger liggende fra da jeg selv var barn, samt fra min mors barndom, og så er jeg ved at oparbejde en ganske fin samling selv, af gode børnebøger. Jeg blev godt hjulpet på vej, da jeg var i praktik i børnehaveklassen, hvor de ryddede ud og smed en masse lettere smadrede bøger ud. Jeg samlede dem op, og klistrede dem sammen og tog dem med hjem. Selvfølgelig.
Jeg har endnu ikke voldsomt mange, og Villy har heller ikke en stor samling endnu, men jeg håber og tror på at vi til sammen vil skrabe sammen til at kunne fylde hylder med fine og gode bøger. Bøger der kan læses igen og igen, og som man kan blive glad af at se i.

Fx har jeg fået fat i en bog om Yrsa, som jeg kan huske jeg læste da jeg gik i skole. Jeg tror nu ikke den er noget for Villy, men den er meget sjov at have…

Jeg kan også huske en serie der hed Spurv og Lillebjørn, dem var jeg godt nok også glad for! De handlede om et stenalder-søskendepar, og jeg kan især huske en af bøgerne, hvor deres mor, Due, døde da hun fødte deres lillebror. SÅ sørgeligt!
En anden bog, eller forfatter, er det faktisk, som har betydet meget for mig, er Hanne-Vibeke Holst. Det er jo egentlig ikke børnebøger, men jeg læste de første da jeg gik i 5. eller 6. klasse, så derfor tæller det lidt alligevel – jeg er vokset med hendes bøger, i takt med at personerne er vokset op, og min samling tæller en god del af hendes værker efterhånden, blandt andet disse:

Børnebøger

Børnebøger skal være gode. Det er de ikke alle sammen. Langt fra. En børnebog i min optik, er god, hvis der også er noget til den voksne der læser den. Humor, sjove tegninger, underspillede sætninger. Ting som børnene måske ikke opfatter, men som den voksne gør. Det er de aller bedste bøger. Det gør ikke noget at den voksne og barnet ikke får det samme ud af at læse bogen. Fx i ”Vitello vil have en far” af Kim Fupz Aakeson, som jeg viser et billede af herunder. Vitello vil gerne have en far, for det har alle de andre. Men Vitellos far er en sjuft, siger mor, og det er ikke noget man gerne vil være.

Kim Fupz har skrevet mange fine børne-bøger, som alle er sjove og finurlige. Han har blandt andet også skrevet ”Mor”, om en dreng der synes hans mor er for tyk og han ønsker sig en anden mor. Det får han, en tynd en. Men han savner sin egen mor, og ender selvfølgelig derhjemme igen.
Han har også skrevet om pigen Lili, som er meget fræk og nogle af bøgerne er måske en smule provokerende, hvis man tager dem for nært – se bare titlen, ”Lilli møder en dum unge”. Du kan se en liste over aaaaalle de bøger han har udgivet lige her.

Børnebøger må også godt være smukke. ”Mørkebarnet” som er en virkelig sær historie, om to piger – en lys og en mørk – og forældrene der bedst kan lide den lyse. Den er skrevet på vers og historien ender heldigvis lykkeligt. Bogen er sindssygt flot illustreret! Den kan læse mere om på forfatterens side her.

Anbefalinger til de små børn

Jeg kan bedst lide hverdagsnære børnebøger, i hvert fald når jeg skal bruge dem i mit arbejde. Det er nemmere at relatere til, og man kan drage paralleller til sit eget liv. Når man sidder der og er 3 år og ens sprog ikke er særlig godt, er det ret praktisk at kunne prøve at bruge en kagerulle, eller en støvsuger for den sags skyld, når man har læst om den. Det er sådan noget som børn kan huske.
Her kan jeg anbefale Kaj-bøgerneWilli-bøgerneFamilien Batoldy-bøgerne (som ingen tekst har, her skaber I selv historierne), Villads fra Valby-bøgerneLasse-Leif-bøgerneRita og Krokodille-bøgerne og ja, jeg kunne blive ved. Måske gør jeg det, en dag…

Et læseforløb

I øjeblikket, på mit arbejde, læser vi bogen ”Totte og katten Kisser”. Vi læser bogen mange gange, i små grupper, henover flere uger. Børnene kan godt lide at historien bliver kendt, og med tiden kan de selv fortælle hvad der sker.
I bogen gemmer katten sig under først en stol og siden et skab. Derfor prøvede vi selvfølgelig også at være under en stol (og ja, jeg var også nede under en stol). Og ovenpå stolen. Det giver erfaringer med forholdsordene over og under.
Katten Kisser drikker mælk af en skål, ved at labbe det i sig med tungen. Så det prøvede vi naturligvis også.
Når Totte banker på skabet, for at få Kisser til at komme ud, så banker vi også på noget.
Tottes mormor hjælper Totte med at lave katte-legetøj, vi bruger tegningerne som ”opskrift” og laver selv kattelegetøj.
Totte synes at Kisser er blød, vi skaber erfaringer med bløde ting (og hårde ting), ved at jeg laver forskellige føle-ting klar.

Og så videre og så videre. Man finder på efterhånden. Jeg lover dig, at børnene kan huske bogen og tingene man laver. Og de vil sikkert aldrig glemme hvad det er, hvis man labber noget i sig. Eller kravler rundt under stolene.

Følg med igen næste mandag

Følg med næste mandag, hvor tredje del af føljetonen om sprogstimulering kommer. Første del kan du læse lige her. Og så kan du selvfølgelig læse mere om dialogisk læsning her.

Signature

Skriv et svar