Jeg lovede for lang tid siden en opskrift på et hæklet kamera, magen til det som Villy fik til sin fødselsdag. Og endelig, langt om længe, er den blevet færdig.
Opskriften er testhæklet og skulle give nogenlunde mening, jeg håber I får noget ud af den!
Opskriften fylder fire sider og har billedvejledning, så jeg håber den er nem at følge. Du skal hækle fastmasker frem og tilbage, og rundt i en ring, samt lave en magisk ring. Du kan finde en guide til at lave en magisk ring her.
Opskrift på hæklet kamera
Kameraet bliver hæklet i bomuldgarn på nål 3,0. Jeg har brugt garn fra Søstrene Grene.
Jeg vil meget gerne se, hvis I bruger min opskrift til at hækle et kamera, vis det gerne frem på fx Instagram under #sættekassenskamera.
Jeg begyndte at hækle, igen må jeg hellere sige, for nogle år siden. Da jeg var barn lærte jeg at hækle, og jeg hæklede små trøjer til min Bøllebamse blandt andet. Så lå det på hylden en del år, og så tog jeg det frem igen. Jeg har gennem de sidste år hæklet diverse figurer, blandt andet en My little pony fra denne opskrift, forskelligt babytøj, især djævlehuer fra Brigitte Sloth/Loop of Liberty.
Så har jeg hæklet legemad til arbejdet, som du kan finde under mine opskrifter (hvor denne opskrift på hæklet kamera også kommer til at ligge), og tænker jeg skal lave noget til Villy også.
One thought on “Opskrift på hæklet kamera”