4. december – historien om Villy og Nielsen

Så nåede vi til 4. december og dermed 4. låge i min lille julekalender om Villy og Nielsen. Måske læste du også med i går? En julekalender for børn og barnlige sjæle, og du kan selv vælge hvor meget af teksten du tager med, alt efter hvor gammelt dit barn er. Måske er det i dag, vi endelig bliver præsenteret for ham Nielsen.

4. december

Muar snakker tit om ham Nielsen, synes Villy, lidt for tit egentlig. I hvert fald når man har at gøre med en, som Villy aldrig har set. Så er det meget opmærksomhed han får.

Muar siger, at Nielsen er lidt lige som et menneske. En lille bitte Villy, egentlig, og så bare gammel samtidig. Selvom han ikke altid opfører sig gammelt, så er han det, i hvert fald 250 år, mener hun. Villy synes alt over 3 år er meget gammelt, og 250 år kan han slet ikke forholde sig til. Hvordan tæller man til så meget? Så mange fingre har man jo slet ikke…

Så siger hun også, at han har et kæmpe stort skæg, meget større end Baars, når det trænger til at blive klippet. Så kigger Muar på ham, med det der blik i øjnene, og siger “Nu er det altså tid…”.
Og så har han briller på, og hvis der er noget Villy kender, så er det briller! Det er bare så spændende med de der glas-øjne, foran de rigtige øjne. Man må ikke pille ved dem, og det er bare noget af det man aller aller helst vil, når man hedder Villy.

Nielsen bor nede i kælderen det meste af året, undtagen til jul, så rykker han op lige under gulvet, under lemmen, ovre ved væggen. Villy synes overhovedet ikke det giver nogen mening. Hvad i alverden laver han under gulvet? Villy undrer sig, det gør han meget for tiden, men Buar ser ud som om at det er helt normalt, og fortsætter med det hun var i gang med, før de begyndte at snakke om Nielsen.

 

Følg endelig med igen i morgen!

 

 

Signature

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar