Så nåede vi ind i tyverne, og det betyder jo at julen er lige om hjørnet. Træet er måske købt og hentet ind? Alle julekalenderne nærmer sig deres afslutning, og det gælder jo desværre også for historien om Villy og Nielsen.

20. deember

Nu var vi nået så langt i december, og juleaften var så tæt på, sagde Muar, at de skulle se at få hentet juletræet. Baar foreslog at “de gjorde som sidste år” og det syntes Muar var en god ide. Villy var undrende. Hvad gjorde de mon sidste år? Det kunne han ligesom ikke huske.

Muar fandt et billede frem, hvor Villy sad på ryggen af Muar, på vej hjem – og Baar gik med et kæmpe træ på skulderen. Som om de kunne gøre det igen, Villy gad i hvert fald overhovedet ikke at skulle op og sidde på Muars ryg. Hun kan glemme det, kan hun. Han, Villy, halvandet år, kan da gå selv!

Muar så lidt træt ud, det havde været en lang dag på arbejdet, og tanken om at Villy så ville gå hele vejen hjem selv, fra juletræs salget, det gjorde hende lige en smule ekstra træt. Nielsen spurgte forsigtigt Villy om ikke det var en ide, at sidde på Muars ryg noget af vejen, men Villy rystede bestemt på hovedet.

De gik ned og købte et juletræ hos den rare mand, og Villy fik slet ikke lov til at vælge. Totalt strengt. Det var bare Baar og Muar der valgte helt selv, uden at spørge om hans mening.
Og så hankede Baar op i træet og gik afsted, med Muar og Villy bagefter.

Der var langt hjem, syntes Villy. Og han gik langsommere og langsommere, indtil Muar spurgte ham om han alligevel ville op på ryggen. Og det ville han trods alt gerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.