23. december - historien om Villy og Nielsen

24. december – historien om Villy og Nielsen

Det aller sidste afsnit i den lille julekalender, med historien om Villy og Nielsen. Tænk en gang, endelig nåede vi frem til den 24. december. Villy har sådan glædet sig, og det har jeg også. Hvad med dig?

24. december

I dag vågnede Villy tidligt. Altså, ikke tidligere end han plejede, men tidligt, syntes både Muar og Baar. Det kunne Villy altså ikke tage sig af, man skal jo op og have noget ud af dagen. Muar snakkede om, at det blev dejligt, når Villy blev så stor, at han kunne stå op selv. Villy rystede på hovedet, som om det nooooogensinde kom til at ske!

Da Villy havde sovet middagslur, var der lige pludselig fyldt med pakker inden under juletræet. Mormor og onkel Bodil var nemlig kommet! Villy troede næsten ikke sine egne øjne. Var de virkelig til ham alle sammen? Han blev dog slemt skuffet, da han nævnte det for Nielsen, og Nielsen var lige ved at dø af grin. Gaverne var til os alle sammen, fortalte ham. Han håbede personligt på nye sokker. Villy syntes at nye sokker lød meget kedeligt. Han ville meget hellere have nye tusser. Eller en rutschebane. Eller en kæmpe sandkasse. Også til de ting, rystede Nielsen på hovedet og grinede. Man kan jo ikke have en sandkasse indenfor, sagde han. Det mente Villy nu nok at man kunne, hvis man virkelig gerne ville – men det ville Baar ikke, sagde han, da han kom ind i stuen og hørte hvad de snakkede om. Baar og Nielsen var kedelige, syntes Villy.

Da de havde spist mad, fik Villy lov at åbne sine gaver inden han skulle i seng. Han syntes det var så sjovt at pille papiret af, og se hvad der var inden i. Den aller bedste gave, var den fra Nielsen. Det var en rystekugle. En lille kugle m an kunne ryste, og så var den fyldt med sne og glimmer. Inden i stod der en lille dreng, der lignede Villy, og ved siden af ham, en lille Nielsen-figur. Villy syntes simpelthen den var så fin!

Det var den jul

Det var den jul, sagde Muar da hun puttede Villy i seng. Villy forstod ikke, at hvis det var så hyggeligt, det her jul, som alle gik og syntes. Hvorfor holdt man det så ikke bare lidt oftere? Muar sagde, at så var det måske ikke helt så hyggeligt mere, hvis det var noget man bare kunne gøre hele tiden? Det forstod Villy lidt, og alligevel slet ikke.

Han syntes det var trist at julen var slut, og at Nielsen og Fru Nielsen ville flytte ned i kælderen. Han havde faktisk grædt lidt, da han sagde farvel til Nielsen og krammede ham. Nielsen lovede, at han nok skulle kigge op ind i mellem, når han ellers vågnede fra sine mange og lange lure.

Det trøstede Villy lidt, så var julen måske ikke helt slut alligevel.

Her kan du læse alle tidligere afsnit af julekalenderen. Glædelig jul!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

23. december - historien om Villy og Nielsen