2 års bryllupsdag og vores vielse

I dag har vi 2 års bryllupsdag, og det i sig selv giver mulighed for en lille status. Eller, måske ikke så meget en status, men mere et tilbageblik på dagen for vores vielse.

Dagen hvor vi blev mand og kone.

Det var så fin en dag. Solen skinnede og temperaturen var til at arbejde med.

Inden den store dag

Da vi først havde besluttet at vi skulle vies inden Villy kom anstigende, så gik jagten ind på at finde en egnet dag. Det viste sig hurtigt, at det er noget man selv søger om, på Borger.dk. Vældig uromantisk, men sådan er nutiden åbenbart.

Vi kunne ikke vælge mellem ret mange datoer, og da det skulle være en lørdag, og inden fødslen – OG at vi ikke var ude i super god tid, gjorde at vi ikke have super mange forslag at vælge mellem. Vi sad og kiggede på de datoer der var i spil og de sagde os ikke rigtigt noget.
Så prøvede jeg at google de forskellige datoer, og da vi nåede til 2. april og så kunne Wikipedia fortælle mig, at det simpelthen var datoen for slaget på Reden.

Det syntes vi var sjovt. Især da vi begge er glade for serien Matador, hvor nogen måske husker at Fru Møghe er gift på datoen for slaget på Reden. Det passede perfekt, og vi sendte anmodningen afsted til Københavns rådhus.

Og så besluttede vi, at ingen skulle vide det. I hvert fald næsten ingen. Vi spurgte om vores søde overboer ville med, og det ville de heldigvis gerne, så de skulle være vores vidner.

På selve dagen for vores vielse

Vi havde reserveret bord på cafeen på Nationalmuseet til brunch, da den lød til at være ekstrem lækker. Vielsen var alligevel først efter frokost, så det passede perfekt. Og det var en virkelig lækker brunch! Vi har flere gange siden snakket om, at skulle derind igen – men det har vi ikke lige nået…

Vi ordnede os inden, jeg tog højhælede sko på, P havde en hæklet butterfly på, som jeg har lavet til ham. Jeg havde min yndlingskjole på, den er der heldigvis godt med stræk i! Og så cyklede vi ind mod rådhuset i strålende april-sol. I adstadigt tempo, javel. Jeg var ligesom ret højgravid.

Selve vielsen

Selve seancen på rådhuset var kort og fin. Som vi gerne ville have det. Der var ikke noget personligt over talen til os. Hende der viede os, klappede mig på min tykke  mave bagefter og ønskede os held og lykke – jeg tænker de nok ser mange sidste-øjebliks-vielser.

Vi vidste jo godt at vi var lidt sent på den, men det skulle vise sig at der kun gik 10 dage, før Villy kom. Så det var godt vi nåede det! Du kan læse om hans indgang til verdenen lige her.

Der var et andet par derinde, lige før os, men ellers havde vi fornemmelsen af, at have rådhuset for os selv. Det var så fint! Vi var til et vennepars vielse derinde, 7-9-13. Der var stopfyldt med mennesker! Det var også en rigtig fin oplevelse og en god dag, men det passede os fint, at vi næsten havde det for os selv.

Vi havde besluttet, at P ikke skulle have en ring, og at jeg skulle have en arvet ring på. Mere om ringen senere. Efter vielsen blev vi fotograferet af vores søde venner der vidnede, ude i rådhusets gård.

Efter vores vielse

Efter vores vielse cyklede vi hjem igen. Og så pakkede vi bilen og kørte i sommerhus med et vennepar. Min veninde, havde lugtet lunten, at noget var under opsejling, og havde derfor købt en kage og flag til os. Så vi blev fejret lidt, og da vi handlede ind, handlede vi ind til lækker aftensmad. Men derudover var dagen stille og rolig og helt som vi godt kunne tænke os.

På vej til sommerhus, rundede vi min mor, som kommenterede “Sikke fine I er..” og jeg svarede “Jamen, vi har også været på rådhuset….”. Hun blev glad, og en smule skuffet tror jeg, over ikke at have været med. Men som hun selv siger, “Jeg vidste jo godt, at hvis I en dag blev gift, ville det blive sådan, uden at nogen vidste det”. Og hun ønskede os selvfølgelig tillykke!
Vores venner og familie fik det at vide lige så stille og roligt efterfølgende.

Og så den med ringen…

Jeg har en morbid samling, plejer jeg at omtale den som, af vielsesringe. Jeg har min farmors vielsesring, min gamle tantes (min – hold fast – mormors morbrors kone), samt min tipoldemors ring.

Og valget af ring, faldt på min tipoldemor Johannes ring. Johanne blev viet i 1900 til min oldefar Peter, og de boede på Nørrebro, sammen med deres børn. Det kunne jo ikke passe mere perfekt! Ringen er slidt og tynd, helt enkelt og uden dikkedarer.
Men det er præcis som det skal være.

Indtil jeg kiggede i ringen efter vores vielse, og konstaterede, at det var Tante Elses ring jeg havde på, med et fint “Børge” indgraveret…. P sagde “Jamen, du kan da bare tage den anden på”, men nej. Det er jo DENNE ring, jeg er blevet viet med. Så er det min ring. Med Børge og det hele. Og det er sgu også fint nok. Om ikke andet er det da en sjov historie – og faktisk havde jeg for meget vand i fingrene, der lige før fødslen, til at have tipoldemors ring på.

 

Signature

Skriv et svar