Sygemeldt pga graviditetsgener og hvad så?

Ja, som overskriften siger, kan I jo næsten regne ud hvad der er sket herhjemme. Jeg er sygemeldt pga graviditetsgener, og er det frem til jeg går på barsel. Så jeg har nu knap 3 måneder hjemme, før lillebror melder sin ankomst – og jeg har allerede været hjemme siden midten af marts.

Graviditetsgener kan være mange ting og kan komme i forskellige grader. Mit er forholdsvis til at leve med pt., men absolut med potentiale til at blive rigtig grimt. Derfor er jeg også sygemeldt nu.

Dengang med Villy

Den gang med Villy oplevede jeg ikke de store gener. Du kan læse lidt mere fra den gang her hvis du har lyst.

Jeg oplevede kvalme i de første par måneder af graviditeten, men ingen opkast.

Jeg oplevede omkring uge 25-26 at jeg fik ondt i lænden, iskiasnerven primært, og gik til fysioterapeut regelmæssigt. Jeg lavede også nogle øvelser, men de to ting kunne holde det nede – heldigvis.

Jeg arbejdede fuldtid i børnehaven stort set frem til barslen, gik lige et par timer ned de sidste fjorten dage, men ellers kørte jeg på. Jeg var selvfølgelig træt om aftenen, men ellers var der ikke noget.

Derimod, denne gang

Denne gang har graviditeten egentlig lignet ret meget. Jeg oplevede sammen kvalme og madlede de første par måneder.

Og så desværre også disse smerter i lænde-området. Denne gang er de desværre bare startet allerede i uge 13-14 stykker, og så er det ellers bare blevet værre og værre.

Jeg har fortsat til fysioterapeut og har lavet mine øvelser, og det har gjort at jeg har hængt sammen. Men jeg har haft ondt hver dag jeg er kommet hjem fra arbejde. Jeg har været nødt til at spare på mine kræfter og fx løfte mindre på Villy. Når vi går i vuggestue, virkede hans ben pludselig ikke mere – derfor har jeg trukket min cykel, med ham siddende oppe på. Bare for at passe på.

Så blev jeg deltidssygemeldt i februar, og gik ned i tid – maks fem timer pr dag. Det skulle give ro til at kunne slappe af når jeg kom hjem, og inden Villy kom hjem. Men det var desværre ikke nok, og midt i marts blev jeg fuldtidssygemeldt. Først for fjorten dage, og så frem til barslen.

Sygemeldt og hvad så?

Jeg synes det er SÅ mærkeligt! Jeg har aldrig før ikke kunne passe mit arbejde, og jeg har det virkelig mærkeligt med det. Jeg har det mærkeligt med ikke at kunne passe mit arbejde, med at svigte mine kollegaer, men som alle – både kollegaer, familie og venner siger: Så skal jeg passe på mig selv og babyen, så jeg også kan fungere i hverdagen.

Så nu er jeg bare hjemme. Og jeg har det lidt som om jeg skulker, ind i mellem, når jeg foretager mig noget hyggeligt. Når jeg fx har overskud til at sy lidt, eller mødes med en veninde. Men det er jo okay, at have overskud til – for det er så det, overskuddet den dag bliver brugt til.

På en almindelig dag, hvor jeg bare er lidt i gang, ordner vasketøj, rydder lidt op, vasker op – efter jeg har afleveret Villy – så har jeg ondt og er flad før 12. Så lægger jeg mig, oftest tager jeg en lur, men det at kunne ligge et par timer hver dag, gør at jeg kan fungere resten af dagen. Og det er jo ikke rigtigt foreneligt med en dagligdag i en børnehave.

Så der er ingen tvivl, det ER den rigtige beslutning fra lægens side, at sygemelde mig. Nu skal jeg så bare lære at “leve” med det, med at være hjemme de næste ca. tre måneder.

Det at være hjemme, giver mig lidt overskud til at få lavet mine øvelser ordentligt og til at starte til sådan noget gravid-gymnastik, begge dele skulle gerne hjælpe til at min lænd ikke går fuldstændigt i smadder inden juli. Det håber jeg!

Redebyggeri

Jeg lægger mange planer inde i hovedet. Og efterhånden får jeg ført dem ud i livet, lidt efter lidt. Jeg har fx strikket trøjen på billedet i starten af indlægget, til ham dersens lillebror, der ligger og sparker inde i maven.
Og jeg har syet lidt babytøj.

De ting jeg laver, viser jeg som regel frem på Instagram, og som en kollega sagde “du når mega meget, når du sådan er hjemme”. Og ja, det gør jeg. Men det er jo så også DET jeg når, på sådan en dag. Det er det jeg laver. Jeg sidder i sofaen og strikker. Eller sidder lidt ved symaskinen. Det er jo ikke sådan at jeg BÅDE orker at sidde ved symaskinen OG gøre rent OG være ude og handle OG mødes med en veninde, på en dag.
Jeg er nødt til at dele det op, for ellers har jeg mega ondt når jeg rammer eftermiddagen. Hvis jeg passer på, har jeg kun moderat ondt, og kan fungere frem til sengetid, og det er da at foretrække.

I dagene før påske, havde jeg Villy hjemme. Institutionen var lukket, og egentlig skulle jeg jo på arbejde og henholdsvis min mor og min veninde skulle passe ham, og de havde heldigvis lovet at komme forbi og underholde lidt, selvom jeg var hjemme. Den ene dag havde jeg ham dog selv.
Den dag hyggede vi derhjemme, og var på et lille visit i Frederiksberg centret for at købe sko til ham.
Vi var afsted i under en time, og vi kørte i bil dertil – og han sad i klapvognen derovre. Alligevel var jeg helt smadret inden frokost. Det var en god dag, og han var sød hele dagen, men det var også hårdt. Der ER en grund til at jeg er hjemme.

Men ja, jeg ville da lyve hvis jeg sagde det ikke var rart, at kunne sidde at strikke i sofaen, på en helt almindelig hverdag. Men prisen for det er høj, og den er betalt. Jeg synes det er trist at have for ondt til at passe mit arbejde. Det er røvtræls.

Signature

3 comments / Add your comment below

  1. Kære Carina.
    Jeg ved godt hvordan du har det.
    Endte selv med en sygemelding 2,5 uge før jeg skulle gå fra.
    Det var svært at acceptere. Men det var det bedste valg i situationen.
    Mvh Maria Bøg-skov

  2. Hej Carina,
    Jeg har lige fundet din blog, fordi jeg ville se din djævlehue. Pudsigt at jeg finder dette indlæg, på dagen hvor jeg selv er blevet sygemeldt! Jeg er i uge 22, så jeg synes også der er et del tid jeg skal få fyldt ud med noget mening, inden lillepigen melder sin ankomst.
    Simone

    1. Ja man får pludselig god tid til at nusse med en masse ting fra sofaen. Når nu det ikke kan være anderledes, er det godt man har sådan nogle hobbyer, og ikke dyrker stangspring eller andet i den stil 🙈🙈

Skriv et svar