Vi nærmer os termin - og fem tricks til at vende baby

Amning – hvis du kan, når du kan, #5

Her kommer endnu et afsnit i den lille om amning og amningens glæder.

Denne gang er det Christina der fortæller.

amning

Christina er også glad for at strikke og har bloggen FruFrilda.

Christina skrev selv, at teksten herunder havde været lidt undervejs – da den var skrevet over et par dages aftenamninger, meget apropos.

Christinas historie

Jeg er en af de heldige kvinder, der har haft en fuldstændig fantastisk ammeforløb.

D.6.4.17 fødte jeg mim datter hjemme i trygge og rolige omgivelser.

Jeg havde gjort mig mange forestillinger om amningen inden fødslen og havde bl.a. forberedt mig på Ammenets facebookside, der bliver drevet af frivillige.
Her fik jeg virkelig mange gode råd og jeg synes selv, at jeg vidste alt, hvad der var værd at vide om amning.

Min lille nyfødte datter begyndte selv at søge efter brystet få minutter efter, hun var kommet til verden.
Og jeg synes det var mega hyggeligt. Mine brystvorter var en smule ømme i starten, men jeg oplevede ingen smerter, svamp, sår eller andet.

Ammeetableringen klarede jeg selv. Jeg stolede på, at det her, kunne jeg sagtens finde ud af.

Og jeg ammede uafbrudt de første uger. Hun fik lov at sove der, spise der og hygge der.
Jeg lyttede ikke til gode råd fra nogen. Altså virkelig ikke. Jeg var ligeglad med kommentarer om, at hun skulle ligge lidt selv også. Jeg tror, at det bedste sted for min lille baby, var hos mig.

Jeg tror, at den rolige fødsel i vante omgivelser gav os den bedste start på amningen.

Jeg har en meget ammeglad pige. Hun er nu 14 måneder og vi ammer stadig til nat og om natten, og jeg tror ikke, det stopper lige foreløbig.

Mit bedste råd må være, at du skal lytte til dig selv.

Du er moren og ved som udgangspunkt bedst. Derudover tror jeg det er vigtigt med rigtig meget ro.
Rolige og trygge rammer er godt for ammeetableringen. Vi havde f.eks. ikke besøg de første dage efter fødslen, fordi vi gerne ville ?lande? efter og det gav os en rigtig god start på amningen – og en god start som familie.

Du kan læse de første fem afsnit i serien her hvis du har lyst.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi nærmer os termin - og fem tricks til at vende baby