Vi var en tur i Knuthenborg safaripark

Sidste sommer var vi en tur i Knuthenborg safaripark med Villy – og mormor. En ganske fin tur, og Villy virkede ret fascineret af at kigge ud på alle de store dyr.

Derfor skulle turen selvfølgelig gentages!

Knuthenborg safaripark

Så vi pakkede kurven og kørte sydpå.

Knuthenborg med små børn

Villy faldt heldigvis i søvn og sov stort set hele vejen derned, for det er noget af en tur, når man sådan kommer anstigende fra København.

Billetterne købte vi i vinter, hvor de kørte med -20% på onlinebilletter til den kommende sæson (det er mit indtryk at det er en tilbagevendende ting). Det gør det lidt billigere, for billetterne i sig selv er rimelig dyre (225 kr for en voksen). Det er jo forståeligt at det skal være så dyrt, pengene går jo til dyrene. Men det er meget, når man kommer tre voksne, og så er det smart at kunne spare lidt.

Rundt i parken kan man veksle mellem:

  • at køre rundt i bil – uden at stige ud undervejs (her har de en bus der kører, til folk uden bil)
  • at køre rundt i bil – hvor man må stige ud undervejs
  • at gå rundt blandt dyrene
  • at være i deres legeland (Limpopo-land)

Vi var selv i bil, og styrede selv hvad og hvor. Og selvom man tager sig tid til at stoppe op og se dyrene, som faktisk er ret søde til at komme over i nærheden af bilerne, så tager det altså ikke så lang tid. De eneste dyr vi måtte nøjes med at beundre på afstand, var næsehorn og elge.

Vi spiste medbragt mad, jeg har siden læste på Knuthenborgs facebook-side, at de får lidt høvl for deres spise-steder. Vi har ikke spist andet end is dernede, men oplevede begge gange megen kø.

Jeg syntes ikke deres Limpopo-land var så interessant for børn på Villys størrelse, men måske ledte jeg ikke nok efter tingene? Det giver mere mening at tilbringe en del timer der, når man har børn der selv kan rende rundt.

Knuthenborg safaripark

Villys top 3 over Knuthenborg-oplevelser:

  1. at få lov at se andre mennesker blive våde i vandructhebanen i Limpopo-land
  2. at få lov at sidde på fars skød og styre bilen
  3. at få lov at at klappe bitte små heste, der passede lige til ham i størrelsen

Den lader vi lige stå et øjeblik….

Knuthenborg safaripark

….

Og så tror jeg vi “nøjes” med en tur til Dyregården eller Bonderen, hvis vi trænger til at se lidt flere dyr i den nærmeste fremtid. Det er både tættere på, og noget billigere (læs = gratis). Og jeg vil tro at Villy er pænt ligeglad med at køre helt derned, i hvert fald de næste mange år.

Men altså, vi havde en fin tur. Tror bare vi venter en 4-5 år med at tage derned næste gang.

Signature

3 comments / Add your comment below

  1. Vi har lige været i Givskud Zoo, der er lidt samme koncept. Synes det var vildt fedt men holdt kæft en pris!

    I for øvrigt – hvor er bukserne med ræven fra? Dem kunne mine tvillinger *host*moren*host* godt tænke sig at komme i… 😉

    1. Det er sindssygt dyrt, sådan nogle ting! Men det er Den Blå planet, Zoologisk have mv jo også. Og så vil man bare helst have så meget som muligt for pengene. Pengene går jo til dyrene, så det er jo fair nok at det er dyrt. Men altså.. når ungen så er tilfreds med at sidde på fars skød i bilen, og så at klappe en hest, så kan vi da spare de penge 😛

      Bukserne er hjemmesyet, stoffet har jeg købt via Bloome Copenhagen, som vist ikke sælger ud mere. Desværre. Det hedder “sleepy fox”, så hvis man søger på “sleepy fox jersey” kommer der sider frem der sælger det 🙂

Skriv et svar