TEST - navnemærker fra Identiketter

At bære sit barn i vikle

Villy var kun et par uger gammel, første gang jeg stoppede ham i en vikle.

Jeg forsøgte mig med en strækvikle jeg havde fået i gave, men kunne ikke rigtigt få det til at virke, og gik hurtigt over til min fastvikle, som jeg har elsket siden.

vikle babyOBS! Indlægget her er skrevet lidt i god tid, inden lillebror meldte sin ankomst!

At vikle baby

Mens jeg var gravid med Villy, købte jeg en grøn fastvikle, fordi tanken om at vikle tiltalte mig. Det gør den stadig, og jeg elskede at have Villy hængende på maven. Altså, når det var min beslutning og ikke hans – jeg kan også huske at have været pænt træt af det, især den periode, hvor han KUN gad hænge der. Hvor barnevognen var bandlyst. Lille skid!

Nå, men vi øvede os en del i starten. Og jeg skal være ærlig, det tager sin tid at få styr på det.
Jeg så tons vis af videoer på youtube, og kan anbefale hende her. Hun vikler alle sine børn nærmest, og flere på en gang – så store ambitioner har jeg aldrig haft. Jeg har haft viklen for at bruge den når Villy havde behov for det, men har absolut også været fortaler for at transportere ham på andre måder – barnevogn, cykel, hans egne ben.

Men det tager noget tid, sådan at blive tryg i vikle-verdenen. I starten sidder baby virkelig råddent, og så må man slutte fred med det, og så kun prøve kort tid af gangen.

Sørg for at din baby er glad, mæt og tilfreds, når du tester. Det er ikke sjovt at øve med en skriger!

Og hvad skal man så vælge?

Ligesom med næsten alt andet, så findes der et UTAL af muligheder, når det kommer til vikler.

Mange anbefaler at starte med en strækvikle, da det er smart at kunne binde viklen på forhånd og så sætte barnet i den. Barnet kan tages ud og ind ved behov, uden at viklen bindes op.

Det behov har jeg aldrig haft, og lagt sammen med at mange strækvikler er varme at have på, ja så har jeg fra starten af brugt min fastvikle.

Man kan få strækvikler i andre materialer også, hvilket skulle gøre dem mindre varme at have på – dem har jeg ikke erfaringer med.

Du kan læse søde FruFrildas råd om vikling her, hvor hun stiller fordelene op punktvis.

Jeg er klart en fastvikle-kind-of-girl

Min fastvikle er i bomuld og en størrelse 6. Den er købt brugt, hvilket gør at den fra starten af, var blød og lækker at vikle med – de kan være lidt stive i stoffet i starten.

De findes i et utal af blends (materialer; du kan få med hør, silke, cashmere – you name it), størrelser (det er viklens længde) og med ringe og uden ringe. Du kan sågar få dem, så de er en mellemting mellem bæreseler og vikler, og dermed nemmere at binde.

Jeg anbefaler altid en brugt fastvikle i starten, alternativt fra et af de billigere mærker, fx Ellevill (hun er dog vist ved at lukke, hende der har det firma), Yaro eller Didymos. De er bløde fra starten af og gode at starte ud med. Så kan du altid gå amok, hvis du bliver bidt af det. Du kan få vikler i ALLE prisklasser, det er helt åndssvagt.

Meld dig evt. ind i Slyngegalleriet på facebook, hvis du søger hjælp, eller ligesindede, men pas på! Måske bliver du en af dem der pludselig har ti vikler liggende til en formue. Jeg formåede at holde mig ude af det show, og har stadig bare min fastvikle, men nogen går op i det med liv og sjæl.

Til lillebror

Til lillebror har vi købt en Caboo carrier, som er en salgs strækvikle der er bundet på forhånd. Den er tiltænkt P, der aldrig helt fik styr på det med at vikle med min vikle.

Derudover har vi en Manduca-bæresele, til når baby bliver lidt større – den har P også brugt med Villy.

Manduca-selen er lidt billigere end fx Ergobaby, og især billigt at finde brugt. Og den er ganske fin, tynd i stoffet og nem at arbejde med.

Det med at have kæpheste

Alle folk har deres kæpheste, bilder jeg mig ind. Jeg har også nogle stykker. Og en af dem er klart, det med hvilken vej barnet vender, når man er på gåtur.

Hvordan skal barnet vende?

Hende her og hende her sætter det lidt på spidsen, men dybest set har de ret. Jeg får en smule ondt i maven, når jeg ser forældre komme vadende ned af Nørrebrogade med en lille baby hængende på maven. Hovedet vender ud af, ofte sidder de i en dårlig sele. Hvis man fx kigger på det her billede, hvor barnet endda vender ind ad, kan man næsten mærke på sig selv. Ville man selv tænke det var rart at hænge i sådan et lille stykke?

Det er vigtigt at sædet er bredt og støttet helt ud til knæene.

vikle babyDu kan læse mere her.

Når barnet så oveni vender med krydderen ud af, så bliver ryggen tvunget til at være meget mere rank end den egentlig bør. Hvis ikke bæreren oveni dette, også er lidt rund på maven, så bliver barnet tvunget til at krumme den forkerte vej i ryggen – på trods af, at sædet er bredt.

Jo mindre barnet er, jo mere C-krumning skal der være på ryggen. Især når de er små.

vikle baby

Selvfølgelig er der ingen børn der dør af at sidde udadvendt, men jeg synes man skal tænke over hvor man gør det henne. Måske giver det mere mening i en skov.

Mange argumenterer med “Men der står den er ergonomisk og det sagde de også i butikken”. Og ja, den er svær at hamle op med. Men hvad kan jeg sige? Jeg lytter hellere til psykologer, fysioterapeuter og sund fornuft, end damen nede i BabySam, i hvert fald lige i denne sag.

Hvis dit barn er så stort at det selv kan holde hovedet, kan du arbejde med at have ham/hende på ryggen eller hoften. Her kan de se lidt mere, men kan stadig putte sig ind til dig, hvis det hele bliver lidt for meget.

“Jamen mit barn gider ikke sidde den vej”..

… i klapvognen eller bæreselen, eller hvor ved jeg.

Men jo. Det gider dit barn godt. Hvis det ikke ved, at der er et alternativ til at vende ansigtet mod dit, så ved den ikke at man kan noget andet. Ergo vil den gerne. Så kan der være andre årsager til at den brokker sig. Men du skal ikke få mig til at tro på at lille Mads-Emil på 5 måneder har fortalt dig at det er kedeligt at vende mod dig i klapvognen. Eller selen.

Klapvognen er også en kæphest. Især inde i byen og når de er små. Så ligger der sådan en lille søstjerne, spændt fast i en dyr babyjogger, og får hele byens liv smadret ind i skærmen.
Og du kan dybest set ikke se hvad der foregår nede under kalechen. Bliver han træt? Eller er hun ked af det? Hvordan påvirker ambulance-lyden hende? Og dytten-båtten osv.
Igen, det er noget andet hvis du er på tur i skoven, og sådan, jeg er absolut ikke fanatisk, men det med at vende den vej på stræder og gader i byen, det fatter jeg ikke en bjælde af. Eller når arvingen er 4 år, og selv kan forklare sig. Men ikke med små børn…

Hvad med SPROGET

Som pædagog har det flere gange undret mig, at størstedelen af de klapvogne man bruger på tur i vuggestuen, har sædet vendt ud mod verdenen. Der mistes så meget sprog, når man ikke kan holde øje med hvad der optager børnene.

Hvis man så samtidig beskæftiger sig med sårbare børn, så bliver det bare endnu værre.

Så jeg blev så glad, da da jeg var til et oplæg i forbindelse med mit arbejde, hvor Grethe Kragh-Müller talte om hvor vigtigt det var, at man så de samme ting. Grethe Og der skal gerne endnu mere fokus på det, synes jeg. Da jeg tror at mange forældre ikke tænker på det, fordi igen – forhandlerne er jo hurtige til at sælge de vogne, hvor man kan sidde udadvendt.

Sprog og Leg har også et fint opslag om sagen, på deres instagram og facebook-sider, og jeg vil meget gerne være med til at sprede budskabet endnu mere.

 

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEST - navnemærker fra Identiketter