Føde-fredag - et kejsersnit lidt før tid

En uge på barsel…

Med afslutningen på P og Villys ferie, startede også en ny tid – tiden på barsel. Bare barsel, mig og Kalle, frem til næste sommer. Det er virkelig lang tid! Og jeg er helt overbevist om at tiden kommer til at gå møghurtigt..

barsel

En uge hvor alle følelser kom i spil fra dag et.

Gråd og tænders gnidsel

Mandag var P stadig hjemme.

Vi havde aftalt at han tog en ekstra dag, så vi lige kunne komme i bund og være klar til ugen.
Og så kunne han have Kalle, mens jeg gik over til vuggestuen med Villy.

Allerede søndag begyndte vi at forberede Villy på, at det var vuggestue-tid mandag. Han benægtede hårdnakket og blev pjevs når man snakkede om det.

Og turen over til vuggestue var da også en våd affære, helt fra vi tog tøj på hjemme.
Det var godt nok en hård omgang! Puha altså! Han græd og græd, jeg har aldrig set noget lignende.

Det gjorde SÅ ondt. Og så går man bare…?! Hvordan kan man det?

Jeg har jo selv prøvet at tage imod sådan omgang på arbejdet, og det ER hårdt og det GÅR over. Men man føler virkelig at man går lidt i stykker indeni, og tænker også at barnet gør det.

De ringede derfra til frokost og fortalte at han havde haft en god dag indtil videre, men at det havde taget lidt tid om morgenen. Han var glad da jeg hentede ham.
Men, kunne detaljeret beskrive morgenen – ?jeg blev rigtig ked af det?, ?du skal ikke gå fra mig?, ?jeg rutschede rigtig hurtigt?, ?så kom du ind til mig igen?, ?så blev jeg glad igen? og sådan gik det i ring.

Eftermiddagen var god og vi hyggede med vafler i regnen.

Mandag aften Aftenen sluttede med et hvepsestik. På Villys lille fod. Hold nu kæft hvor han skreg og skreg og skreg, dumme dyr!

barsel vafler

Fremgang

Tirsdag gik det nemmere, der græd han først derovre (trods alt – har du forøvrigt læst om den gang han første gang begyndte at græde når han skulle i vuggestue?).

Tirsdag var også dagen hvor Kalle og jeg var en tur til fysioterapeut. Eller, Kalle var.

Kalle runder mod den ene side, og da både P og jeg kommer i fysioterapi-centret jævnligt, så var det nærliggende at prøve her.
Kalle blev bøjet og kigget på og trykket på, og fysioterapeuten konstaterede at det nok hang sammen med hans skæve ankomst til verden. Vi skulle hjælpe ham lidt den modsatte vej, og så skulle det gerne blive bedre.

Onsdag tog vi i baby jo!

Vildt, det havde jeg ikke prøvet før. Vi så Mamma Mia – og den var så fin. En rigtig feel good movie!

Torsdag mødtes vi med min veninde og hendes baby i City2. Vældig eksotisk! Vi ville have været i Roskilde og gå tur, men vejrudsigten lovede – og holdt! – massiv nedbør. Så City2 blev det. Vi fik både kaffe og kage, og senere rundede vi McDonalds. Noget værre griseri!

Fredag var Kalle og jeg på besøg på mit arbejde med æble crumble. Kalle tog oplevelsen i stiv arm, og faldt faktisk i søvn, mens han blev gramset på af en hel masse børn på en gang.
Og så var jeg forbi biblioteket og hente bøger til mit læse-projekt, som jeg arbejder lidt på. Stay tuned!

barsel bålmad

Fredag aften, var også aftenen hvor jeg skulle forsøge at putte begge børn selv. Og det gik. Altså, der var først ro efter 21 og det involverede også lidt gråd (Kalle), lidt overtræthed (Villy) og ret meget frustration – og chokolade (mig). Hvor er det altså heldigt at de er så små, at de ikke opdager at man spiser slik i det skjulte….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Føde-fredag - et kejsersnit lidt før tid