Uge to på barsel og anmeldelse af Thule sleek duo vogn

Om at være utro

Om at være utro.

mødregruppe

Ja, altså. Når man får lyst til – eller blive tvunget ud i at starte et forhold op med en anden. 

Eller flere andre egentlig. Og egentlig er helt enig og fjong med det. 

What a cliffhanger!

Det er nemlig en mødregruppe. 

?I skal mødes første gang 12. september hos…?

Ja, den besked tikkede ind på min telefon for knap en måneds tid siden. Og jeg følte nærmest at jeg var min gamle mødregruppe utro. Egentlig startede det allerede den dag sundhedsplejersken var forbi første gang, for at se på Kalle, og hun spurgte 

Vil du i mødregruppe? 

Og ja, det vil jeg. Men nøj hvor bliver det altså også mærkeligt, sådan at skulle starte en ny mødregruppe op. Nye mødre, nye babyer, nye udfordringer. 

Den gamle mødregruppe

Med Villy mødtes vi første gang da børnene var en 5-7 uger. Alle boede vi i nabolaget og alle børn var født inden for under fjorten dage. 

Sådan er det at bo i København, åbenbart. 

Vi var forskellige, ingen tvivl om det, men jeg har været rigtig glad for min gruppe, og selv her over to år efter, ses vi stadig ind i mellem.
Nogen ses meget, og nogen af os lidt mindre. Nogle gange ses vi alle sammen, nogen gange bare nogen af os. 

Og nogen gange ses vi kun med andet kuld. For skæbnen ville, at fem ud af seks børn allerede har fået små søskende – Villy er faktisk den sidste i rækken. 

mødregruppe

DET synes jeg er lidt vildt. 

Vi bruger stadig hinanden, med de nye børn her, og trækker på erfaringerne fra de andre. Vi kan jo dybest set ikke huske ret meget fra sidst….!

Vi holder fødselsdag hvert år. Eller, altså vi har gjort det to gange nu. Du kan fx læse om den første her, lagkagemasakren!

Og hvad så, når man er gruppen utro?

Da jeg var skrevet op til en ny mødregruppe, skrev jeg til den gamle:

Hvordan føles det at få en ny mødregruppe? Jeg havde det lidt som om jeg var jer utro, da sundhedsplejersken spurgte ind til det….

Deres svar var søde!

Som flere af dem siger, så ER det noget andet denne gang. Det er mere om selve familielivet, end om de små babyer. Og knap så meget fotografering! For hold nu op, vi tog mange billeder i den gamle gruppe!

Og så har man jo altid en deadline, fordi de store skal hentes i vuggestuen..

Men også, at fordi VI den gang delte den usikre vej ind i mor-livet, så kan der være ting som man er tryggere ved at snakke med den gamle gruppe om.

Den nye gruppe

I dag skal vi så mødes. Og jeg er spændt! Spændt på hvem der, hvem deres børn er. Om snakken kommer til at glide. 

Hvor meget vi kommer til at ses. Og alt sådan noget! Synes de min unge er sød? Alle de spørgsmål! 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Uge to på barsel og anmeldelse af Thule sleek duo vogn