Hæklet legemad - hæklede småkager og tebreve

Jeg er typen der er en del af forældrerådet, åbenbart

I oktober 2017 var vi til vores første forældremøde. Hvis man synes man er voksen, når man sidder til første samtale i vuggestuen, så bliver det kun værre, når man møder op til forældremøde, kan jeg fortælle.

Og siden når man så, som jeg, bliver en del af forældrerådet i vuggestuen.

forældreråd

I Villys daginstitution, må alle dem der har lyst, være med i forældrerådet. Jeg ved at der pt. er 10 medlemmer, men sjældent alle deltager ved hvert møde – og derfor er det nok godt at man er et par håndfulde.

Så, der til forældremødet i oktober 2017, der meldte jeg mig til forældrerådet.

Forælder i daginstitution

Her skrev jeg lidt om Villys vuggestue, da han lige var startet. Den ligger et sted som i 2018 stadig er at finde på ghettolisten. Den bærer selvfølgelig præg af dette, dog virker det som om at der kommer flere og flere ressourcestærke forældre og børn til institutionen.

forældreråd

Nå, det var lige en sidebemærkning. Men altså, vores tanke var herhjemme fra, at hvis nogen skulle have overskud til at melde sig og bruge krudt i forældrerådet, så burde det nok være os. Som sagt som gjort.
Forældrerådet har jo som sådan ingen magt. Men det kan sætte præg på institutionen og dens dagligdag.

Forældrerådet

Der har ikke været så frygtelig mange møder, og jeg har først været til mit første nu her. Men da jeg ikke kaster mig ind i noget halvhjertet, var jeg også damen der meldte sig til forældrebestyrelsen. Der sidder en repræsentant fra hver institution i klyngen i forældrebestyrelsen, og for Villys institution blev det så mig.

For nylig var der så forældremøde i hele institutionen, hvor lederen startede med at holde et lille oplæg om 2018 og 2019 i institutionen, hvilke tiltag der skulle starte, hvad der var i gang. Om nye medarbejdere og sådan.
Og så om det super engagerede forældrerådsmøde, vi havde haft måneden forinden. Og den eneste repræsentant fra rådet, var så. Surprise, mig og Kalle. Og det føltes lidt mærkeligt.
At ingen af de andre 9 medlemmer havde haft tid/overskud/you name it til at møde op til et to timers møde en onsdag aften. Det er fair nok at man ikke har tid, skal noget andet eller sådan noget – men så tror jeg, at jeg ville give besked til lederen. Bare lige som for at, ja, vise flaget: Hey, jeg ville virkelig gerne, men der er forældremøde på Aishas skole og far er på arbejde…

Det samme gjorde sig gældende, da vi delte os. Der var to børn repræsenteret fra Villys stue. Det er simpelthen ikke godt nok!
Jeg ved godt nok at man har ting nok i sit liv i forvejen, man jonglerer med arbejde, fritidsaktiviteter, madpakker, putning, lektier og alt muligt andet.
Men de to timer, denne onsdag, kunne jo bruges til at man kunne være med til at sætte præg på sit barns hverdag. Den hverdag hvor barnet tilbringer mange vågne timer – ofte flere end det tilbringer derhjemme.

Du kan læse mere om forældreindflydelse i københavnske institutioner her hvis du har lyst.

I’m not a saint….

Jeg skal da ikke være nogen helgen og sidde og pege fingre, det er heller ikke alt vi deltager i. Men vi prioriterer det, ingen tvivl om det. For vores skyld, fordi vi er nysgerrige. Som en af pædagogerne på stuen sagde noget a la ”Ja, folk skal ikke komme og brokke sig til mig, hvis de ikke vil møde op når der er møde og dermed information”.
Og jeg kan godt lidt følge hende. Vi møder op, fordi vi gerne vil vide mere om de mennesker Villy omgås mange timer hver uge. Vi vil gerne vide hvad de prioriterer, hvorfor tingene er som de er.

Det handler om prioriteringer… Altid.

Fx har de haft rigtig mange indkøringer på det sidste, fordi de har haft mange der er startet i børnehave henover sommeren. Det har gjort, at Villy, som værende en af de store, ikke har haft så mange konkrete aktiviteter på programmet, men har været en masse på legepladsen, fordi – ærlig snak – de har ikke haft hænder til også at læse en bog med ham hvert andet øjeblik.
Villy hygger sig på legepladsen, så det er fjong for ham, og sprogligt og intellektuelt er han helt fint med, så han tager såmænd ikke skade af en masse luft – tværtimod. Især når han leger lidt med børnehaven, tror jeg det er godt for ham. Godt med nogle store at spejle sig lidt i.
Men alt det her ved vi jo kun, fordi jeg møder op og får viden. Får viden om, hvorfor dagligdagen ser sådan ud pt., og hvornår de regner med at det er anderledes.

Du skal vaske dine hænder

Vi fik også at vide, at de på stuen, ville indføre håndvask om morgenen ved ankomst, da det kunne reducere sygdom med op til 35%. Og det er vi da alle enige i, og vi forældre der sad der, og de tre ansatte (jeps, tre forældre, tre ansatte – det er fandme et spild af ressourcer!) havde en god og konstruktiv snak om det. Igen, jeg fik viden, som ti andre forældrepar på stuen ikke fik – de mødte bare op til en seddel på deres barns plads morgenen efter

Vask dit barns hænder om morgenen, det reducerer sygdom med 35%

forældreråd

En seddel som jeg da personligt godt kunne finde på at have fundet en smule emsig, hvis ikke jeg havde hørt baggrunden for det.

Altså, vi kan jo alle blive enige om at reducering af sygdom er godt, og vaske hænder er godt. Men sådan en seddel alene, kan godt virke lidt… Ja.. Emsigt, i min verden. Men nu vidste jeg jo besked allerede inden. Så vi havde også snakket om det om morgenen, Villy og jeg, om at han skulle vise mig hvordan man vaskede hænder i vuggestuen – de har en sang nemlig:

Vaske hænder, vaske hænder, sæbe på, sæbe på, hænderne blir rene, neglene blir pæne, gnub og skrub, gnub og skrub

– på Mester Jacob.

Vi hænger heller aldrig formaninger på den måde op, på barnets plads, på mit arbejde. En seddel bliver afleveret med en besked, mundtligt.

Forventninger til forældrene

Men, summasumarum. Hvad kan man forvente? Hvor meget engagement kan man forvente? Jeg synes det er en hårfin grænse – en grænse mellem at være den irriterende og den engagerede forælder.

Jeg synes måske, når man starter op i daginstitution som familie – som barn og forældre – så er det ok, at personalet har nogle forventninger til forældrene. Forældrene har tonsvis af forventninger til personalet, og det er ok hvis der også går lidt den anden vej.

Det har vi tit snakket om, på mit arbejde. Det her med at forventningsafstemme. Vi har en forventning om at barnet har noget ordentligt tøj med i børnehave. Forældrene har en forventning om at vi klæder barnet ordentligt på. Og det er en cirkel, kan I se hvad jeg mener? Selvfølgelig klæder vi barnet på efter vejret, hvis barnet har tøj med (alternativt, så finder vi noget ekstratøj, ingen skal fryse!).

Har du guldkornene?

Og hvordan får man forældre til at møde op i institutionen? Til møder og arrangementer? Både på mit arbejde og i Villys vuggestue, har vi prøvet af at man kan få et måltid mad og få passet sit barn i mens. Det har vi rimelig gode erfaringer med på mit arbejde, men erfaringerne i Villys vugger var vist ikke så gode.

Og hvad skal der så til? Skal man have ekstern foredragsholder på?
Skal man love god kage? Skal man få børnene til at optræde?

Mange hilsner Carina

Husk du altid kan følge med på Facebook og få besked om nye indlæg, og følge endnu mere med på Instagram hvor jeg jævnligt deler billeder – især nu hvor jeg er på barsel.
På Pinterest kan du finde mine kreative indslag – og så er jeg vist heller ikke på flere sociale medier….!
Skriv gerne en kommentar herunder, hvis du har noget der ligger dig på sinde, i forbindelse med mit indlæg, ris eller ros, eller svar på et spørgsmål. Eller noget helt syvende! Jeg elsker at se hvad I tænker om det jeg skriver!

3 kommentarer

  • Maria Bøg-Skov

    Jeg har gået og tænkt over dette indlæg længe.

    Jeg må indrømme at jeg ikke sidder i forældrerådet i hverken fritidshjem eller skole. Jeg syntes ikke at jeg havde overskud til det.

    Da Lukas gik i børnehave lå deres forældremøder samme tid og dag som på min arbejdsplads. Så der var vi desværre aldrig med.

    Men jeg syntes at man skal deltage alt det man vil. Men nogle har ikke overskuddet, og det skal de have lov til. Dog kan de ikke efterfølgende brokke sig over de valg der bliver taget. Så må man deltage syntes jeg.
    Jeg tror at flere forældre ville deltage hvis det lå mellem 16 og 17, og de kunne få pasning i mens. Men det er primært med tanke på mit eget område.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Jeg er mor til 2 børn i 1 klasse og 5 klasse. Det handler om mit barns skolegang,børnenes trivsel og sociale liv i klassen. Jeg vil gøre alt for at præge mit barns skolegang i bedste retning ,jeg holder af at have indblik / indflydelseog vide noget om de andre børn mine børn omgiver sig med. Men jeg arbejder også godt halvtreds timer om ugen. Alligevel sidder jeg i forældrerådet i begge klasser ,jeg prioriterer at jeg kommer til disse møder samt til alle de arrangementer der overhovedet kan lade sig gøre.men jeg oplever at meget få forældre møder op til forældremøder ,sociale arrangementer med børn og forældre. Det undrer mig helt vild meget.hvorfor er det folk ikke kan priotere deres børns skolegang .jeg arbejder 50 timer men kan godt priotere……. Vi oplever i 1 klasse at forældre ikke kan afse 2 timer en gang om året for at forberede en frokost som vi holder med børnene til hver højtid samt til skoleårets afslutning .vi oplever forældre der ikke har tid til planlægge sammen med andre anden gruppe forældre at arrangere den mad børnene skal have med til frokoststue . Jeg forstår det bare ikke ,men jeg forstår godt at vi nu kun sidder 2 tilbage i et forældreråd i 1 klasse fordi man ikke orker at arrangere og arrangere uden at der er nogen der også gider at deltage .for så at høre på brok og brok fordi forældrene ikke mener at vi tager hensyn til dem der ikke har tid tid tid. Det er muligt at dette bare er et surt opstød for nogle ,og at nogle tænker hvor er hun overskud saftig…nej det er jeg ikke jeg priotere bare mine børn og deres skolegang og ønsker at være med til at præge deres skolegang. Det kan jeg planlægge jeg mig ud af . ….så jeg forstår det ikke ….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Carina - Sættekassen blog

      Jeg forstår det heller ikke helt. Men omvendt, så er det jo prioriteringer. Måske skal man kigge mere på hvad forældrene har behov for? For hvis de ikke har behov for al den deltagelse, så er det måske dumt at bruge fagpersonalets tid og ressourcer her?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hæklet legemad - hæklede småkager og tebreve