Jeg er typen der er en del af forældrerådet, åbenbart

Julegaver og legemad

Mere hæklet legemad, tænker du nok.
Og det tænker Villy sgu nok også…

hæklet legemad

Men ja. Mere må der til, synes moren. Fordelen ved at han er så lille er, at han ikke rigtigt ved at han kan ønske sig ting. Derfor, tænker vi – jeg – for ham. Og han kan godt lide at byde på lidt mad og drikke i hans køkken.

Så derfor består julegaven fra os i år, af ting til hans køkken.

Primært serverer han kaffe med mælk, og man skal huske at puste! Dertil et stykke pizza, eller noget andet mad fra madkassen (en æske, fyldt med mad i). Stor var frustrationen forleden, da han ville tvinge mig til at spise en tomat. Men jeg kan altså ikke lide, tomater, så den ville jeg ikke være med på. Til sidst sagde jeg, at han måtte gå ned til far med den, og han var styrtet ned i stuen med tomaten

Kan du godt lide tomat, far?

Og så var den ordnet. Dumme mor, der ikke gider at spise hans tomater. Jeg forsøgte at argumentere med, at han jo heller ikke selv vil have tomater, men den fes ikke lige ind..

Pt. kan man købe mad i hans køkken. For 50 kr eller for 10 kr. Der er ikke så mange muligheder, og tit får man penge tilbage, og så er det en seriøst dårlig handel han har gjort…

Men det var ikke 50 kroner jeg spørte om, mor…

Var det ikke 50 kroner du spurgte om?

(sagt, meget undrende – indtil dette spørgsmål, anede jeg ikke at han vidste at der var noget der hed “50” og “kroner”).

Nej, det var 10 kroner og det har vi jo ikke….

Lidt købt….

Jeg har købt lidt.

Mener det var Aldi der havde denne fine køkkenmaskine, men Lidl er også jævnligt leveringsdygtig. Faktisk er mange af de købte ting han har haft ind til nu, fra Lidl.
Men en lille køkkenmaskine.

hæklet legemad

Han er så småt begyndt at fatte interesse for at være lidt med i køkkenet, om end han synes røremaskinen larmer upassende meget (mine ord), ‘sluk mor’ (hans ord).
Dertil har jeg i Tiger fundet en lille indkøbskurv og i Kære børn, mener jeg det var, en brik juice og en majskolbe – to ting han lærte at holde af, sommeren 2018.

… og lidt hjemmelavet.

Og så er jeg så gået amok i det hjemmelavede.

Det er også for dårligt, at det er virkelig skrabet hvad han har af hjemmelavet legemad.
Jeg har lavet en del til mit arbejde og noget til gave, men ikke rigtigt noget til Villy.

Jeg har fabrikeret en banan man kan skrælle.

hæklet legemad

hæklet legemad

Opskriften er her fra Thildes hånd, og virkelig fin, og så har jeg lavet nogle is fra min egen opskrift. Jeg har bare skiftet københavner-stangen ud med en Magnum, fordi, det var noget af det jeg spiste meget af i sommer. “En brun is” til mor – og en “drøn is” til Villy – en grøn is har han dog allerede i køkkenet.

Isene er super nemme og enkle at lave, så jeg vil vove at påstå at alle kan være med.

hæklet legemad

Og sidst men ikke mindst har jeg lavet et sæt ‘te og cookies’.

hæklet legemad

Opskriften finder du her.

Det giver for mig virkelig god mening, da han selv er med til at drikke te (kamillete med mælk i) og er ret vild med småkager. Han finder dem (desværre) selv i skabet, så vi har måtte sætte dem op på en højere hylde. Og vi har bagt mange småkager, denne jul! Så hans standardsvar pt., når man spørger om han vil have noget at spise, er

Ja, en kage…

Den lader vi lige stå et øjeblik.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er typen der er en del af forældrerådet, åbenbart