Julegaver og legemad

Om at vinde eller ikke at vinde – om en tur til Mexico

Tilbage i 2001 skete der noget, som man nærmest kun kan drømme om. Der skete jo egentlig flere ting, man kun kan drømme om, sådan på globalt plan, men på helt lokalt plan… På helt lokalt plan, der skete der noget fantastisk. Nemlig at jeg vandt en rejse til Mexico.

Ja, du læste rigtigt. Vandt en tur til Mexico. Det lyder helt åndssvagt ikke?

Hjemme hos os, en aften i efteråret 2000

Super Brugsen holdt fødselsdag, der var flag alle vegne og konkurrencer. Min mor havde taget sådan en folder, da hun var oppe og handle, hvor man kunne vinde 8 forskellige rejser.

Vi havde spist aftensmad, og som jeg husker det, var det mørkt udenfor.

Vi sad ved vores telefon, med medhør på, og snakkede om hvad vi skulle trykke ind.

Konkurrencen gik ud på, at der var 8 forskellige rejsemål på den folder. Så skulle man trykke et telefonnummer, og det sidste tal – 1-8, gjaldt så for hver sin rejse.

Vi diskuterede lidt frem og tilbage, hvor vi helst ville hen. Som man gør, når man snakker om ting der er ude for ens rækkevidde. Du ved, hvad skal vi bruge alle 169 millioner i EuroJackpot til. Først skal vi have et hus og en ny bil. El, selvfølgelig. Så skal vi have en rengøringsdame og rejse jorden rundt. Agtigt.
På en måde, hvorpå man godt ved at det jo alligevel nok aldrig bliver en realitet.

Jeg ville godt til Grønland, og min mor til Mexico.
Turen til Grønland var en kulturrejse med skib, rundt langs kysten, 14 dage mener jeg.
Turen til Mexico var også en kulturrejse, men med bus rundt i landet i 14 dage.
Min mor mente så, at det ville være kedeligt for 14-årige Carina at være på et skib i 14 dage, så derfor prøvede vi lykken med Mexico.

Tadaaa…. Trut, trut og fanfare

Altså trykkede vi de 8 cifre ind. Jeg husker det som om min mor sad i gyngestolen ved det lille bord med telefonen, og at jeg stod ved siden af. Men om det er rigtigt, kan jeg ikke huske.

TILLYKKEEEE! Du har vundet en rejse for to til Mexico. Trut trutterut trut truuuuuut!

Dut, dut, dut.

Så gloede vi bare helt åndssvagt på hinanden.

En rejse til Mexico. En. Rejse. Til. Mexico.

Telefonen var stille. Og vi begyndte at grine.

Vi grinede og grinede, og vores lille hund Rosa, stod og kiggede undrende på os og logrede forsigtigt med halen. Og så ringede det på døren.

Ude foran stod min bedste veninde, der boede lige rundt om hjørnet, og jeg sagde:

Kan I passe Rosa til marts? Vi skal til Mexico…

En rejse til Mexico

En marts-dag i 2001 drog vi mod Mexico. Det involverede en mellemlanding i London både på turen frem og tilbage. Jeg kan huske, at vi på vejen derover, fløj over den nederste spids af Grønland, og at det undrede mig. Hvorfor fløj man nærmest op ad, før man fløj ind over USA og ned over hele landet nærmest? Vi kom frem til, at det nok havde noget med vindene at gøre.

Allerede på flyveren derover, mødte jeg en pige på alder med mig. Og vi skulle heldigvis på samme tur – hendes familie havde også vundet rejsen.

I 14 dage kørte vi rundt i Mexico. Vi startede i Mexico City, hvor vi var nogle dage, og siden nedover, gennem junglen og endte ude på en bade-ø til sidst. Nogle steder var vi et døgn, andre flere dage. Turen bød på meget bus-kørsel!

Vi ”boede” bagerst i bussen, hvor vi tegnede og hyggede. Vi var vilde med heste og Harry Potter, og så er et venskab ligesom grundlagt. Vores forældre sludrede og resten af bussen behøver ikke at høre på vores snakkeri, de sad nemlig længere fremme i bussen. Win-win.

Vi boede på nogle fine hoteller, kan især huske et i San Cristóbal, hvor der virkelig var hyggeligt! San Cristóbal var også den by, hvor det var muligt at komme ud at ride!
Det var så vild en oplevelse! At ride ud gennem slumkvarterer og blikhuse, for at ende i noget bjerg-halløj. I den yderste slum, blev vi mødt at Aqua og ”I’m a barbiegirl”. Tænk en gang, at være så langt væk, og alligevel næsten hjemme.

Vi kom hjem med minder i bunkevis, mit knap 14-årige mig dog mest omkring dyr. Min mor var så træt, da vi for en formue fremkaldte en 8-9 film, og der var jeg ved ikke hvor mange slørede billeder. Billeder hvor jeg havde forsøgt at fotografere gekkoer/aber/andre små dyr.

Her er lidt eksempler…

Frem til 2018

Og hvorfor er jeg så lige kommet til at tænke på det her? Det skal jeg sige dig. Fordi jeg ENDELIG har fået min hængekøje-stol op.

Jeg importerede nemlig en hængekøje-stol (og en hængekøje og en sombrero) fra vores tur til Mexico, men stolen har været pakket væk i sin sorte sæk siden. Vi har nemlig ikke haft et loft der kunne bære den!

Men, hurra! Nu har vi fundet ud af at få skruet en krog i en bjælke under loftet, og nu hænger stolen der. Og jeg er glad! Og Villy sagde glad

Det er min hængekøje!

Kalle har nemlig en slyngevugge, som vi kalder hans hængekøje, og Villy er lidt træt af, at han ikke må ligge i den. Men nu kan han også komme op og svinge lidt. Selvom vi dog siger at man skal sidde stille i stolen, det er ikke en gynge.

Den gang i Mexico, der havde jeg en ide om nogle ting jeg skulle have med hjem: En mexicaner-hat, en hængekøje og et spansk hovedtøj (igen, hestepige).

Hovedtøjet fandt jeg aldrig, jeg kan ikke helt huske om jeg fandt noget, men det var for dyrt/kedeligt/something else, men de andre ting fik jeg.

Prutter her og prutter der

Sombreroen og hængekøjen købte jeg samme aften, en aften vi var ude og spise. Jeg kan huske at jeg pruttede helt åndssvagt om prisen. Det tog over en time at få en god pris på sombreroen (som jeg husker, købte jeg den først), og da jeg så nåede til hængekøjen og manden sagde prisen – sagde jeg helt opgivende ”Okay”. Det gav for øvrigt ofte andre og lavere priser, når de fandt ud af at man ikke var fra USA, men fra Europa.

Hængekøje-stolen har ingen erindring om hvor jeg købte. Eller hvordan det foregik. Men den var stor at have med hjem! Pakket ind i en sort sæk. Og endelig er den kommet op!

Mange hilsner Carina

Husk du altid kan følge med på Facebook og få besked om nye indlæg, og følge endnu mere med på Instagram hvor jeg jævnligt deler billeder – især nu hvor jeg er på barsel.
På Pinterest kan du finde mine kreative indslag – og så er jeg vist heller ikke på flere sociale medier….!
Skriv gerne en kommentar herunder, hvis du har noget der ligger dig på sinde, i forbindelse med mit indlæg, ris eller ros, eller svar på et spørgsmål. Eller noget helt syvende! Jeg elsker at se hvad I tænker om det jeg skriver!

7 kommentarer

  • Maria Bøg-Skov

    Ej hvor vildt med den tur Carina! Tak for at dele.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhr hvor er det nice! AT vinde en rejse må være det ultimative!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Carina - Sættekassen blog

      Ja det overgås nok nærmest kun af Eurojackpot 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Valdemar Vicktose

    Sikke en spændende rejseberetning, jeg havde dog nok også valgt turen til Grønland.
    Mvh Valde

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Carina - Sættekassen blog

      Haha, ja – jeg ved sgu ikke hvad jeg havde valgt nu…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Viktoria

    Ej hvor er jeg misundelig på dig i 2001!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Carina - Sættekassen blog

      Jeg er også misundelig på 2001-mig. Gad godt igen!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julegaver og legemad