Om at vinde eller ikke at vinde - om en tur til Mexico

Natteroderi…

Jeg blev en dag inspireret til at skrive om en normal dag herhjemme, men så kom jeg i tanke om, at det sgu da egentlig var mere nærliggende at skrive om en nat. Med natteroderi og det hele. Om babysøvn.

For ret skal være ret, det er lidt det, det handler om herhjemme for tiden. Nætterne. Søvnen. Eller manglen på samme.

Har I sovet godt?

Min mor spørger ofte, når vi skriver godmorgen

har I sovet godt?

i en eller anden udgave.
Og næsten lige så ofte må jeg svare

næh, det kan man ikke sige

i en eller anden udgave.

Og måske burde jeg lyve? Jeg ved det ikke. For det er da træls at høre på. Mig, der brokker mig over Kalles natteroderi, hans evige opvågninger.
Nætterne går fra at være ringe til at være direkte rædselsfulde, til at være dårlige igen. Der er virkelig langt i mellem en ‘god nat’, som i vores optik er mindre end 3 x vågen baby mellem 22 og 06.

Og det er ikke fordi han vågner og er ked af det. Han vil bare gerne have mad. Have mor. Og det skal man jo have, når man er 5 måneder. Men måske en lille smule mindre ville være helt ok.

En normal nat

Jeg prøvede en aften her mellem jul at nytår at skrive ned:

Klokken 21: Vi begynder så småt at gøre sengeklar. Ja, hr og fru Danmark tuner tidligt ind på dyner.
Jeg tager sofaen i nat, for at P kan få en rolig nat. Det giver mig overskud, at vide at han har sovet ok. Så sover han med Villy i vores seng. Det giver mig også overskud at få klaret ting, som jeg skrev her.
Nå, men jeg reder op og Kalle sover allerede. Jeg har puttet ham op i slyngevuggen, for at se om det giver længere søvn…
Før jeg får nusset mig færdig, vågner han og vil ammes første gang.
Kl 22.05: Amning færdig. De skyder fyrværkeri af udenfor. Jeg putter ham på chaiselongen ved siden af mig, og lægger mig til at sove til hans grynten.
Kl 22.40: Jeg har svært ved at falde i søvn, tankerne fiser rundt i hovedet på mig. Jeg har også lige været ude og tisse igen, selvom jeg selvfølgelig tissede af.
Endnu en gang tænker man ‘mon i nat bliver en god nat?’.
Vi har virkelig forsøgt at få ham til at sove nogle gode lure i dag, i håb om at søvn avler søvn.

 

Og her stoppede min opdatering så.

For den nat skulle vise sig at blive noget nær den værste nogensinde.
Kalle var ked af det, han skreg, han var vågen konstant – jeg tror de længste stræk søvn, var på 50 minutter. Jeg var så smadret da jeg vågnede (eller ‘stod op’), og han var jo heller ikke ordentligt frisk.

Natten efter var knap så slem, men stadig ringe. Og dagene er som de plejer. Dvs et varierende antal små lure på 30-35 minutter.
Jeg forsøgte ellers at skrive natten efter ned, men da han havde været vågen to gange inden midnat, gav jeg op.
Vi var draget på nytårsferie i Jylland, og havde delt os i to værelser, for at hans utilfredshed ikke skulle vække Villy.

Jeg ved ikke om den bedre nat havde grund i at vi sov helt tæt i en dobbeltseng? I hvert fald faldt jeg i søvn med en lille mosegris helt op af ryggen.

Motorisk fremmelige børn

Den gang med Villy, der sov han også som vinden blæste i denne alder.

Der er et udviklingsspring, et tigerspring, nu her, og så er var han ret tidlig på færde med motorikken. Og lillebror Kalle slægter ham på. I en alder af lidt mere end 4,5 måneder, stod han på knæ og hænder og øvede sig. Hans hjerne kan jo slet ikke følge med! Han står og rokker frem og tilbage, somme tider helt oppe på tæerne også.

Jeg tror, eller er ret sikker på, at hans søvn også har grobund i dette.

Når han skal falde i søvn, sker det ofte med skrig og skrål og en lille krop der kører rundt. Aller helst skal man holde fast på alle hans ben og arme, samtidig med at man nusser ham i hovedet og helst også synger Solen er så rød mor. På repeat. Men det virker. Det virker at fastholde ham lidt, så kroppen falder til ro og øjnene falder i. Og så kan man høre vejrtrækningen falder til ro. Og så sover babyen.
Endelig.
Eller også skal han ud i barnevognen, som han heldigvis elsker. Han elsker at blive pakket ind i soveposen og lullet i søvn, og sover heldigvis hurtigt der.

Og så groede han sig også lige to tænder her mellem jul og nytår, så det kan selvfølgelig også have lavet rod i tingene. Det er i hvert fald som om at der er faldet en smule mere ro på nætterne, her de sidste dage. Man har vel lov at håbe!

Vi har også været til sidste omgang hos osteopaten (et forløb jeg vil skrive lidt mere om en anden dag), jeg ved ikke helt om det måske har lidt at sige.

Status

Kalle 5 måneder – til tjek og stik hos lægen: 7,56 kg (til sammenligning vejede Villy 7,59 kg) og 68 cm (her var Villy 67 cm). Så de ligner hinanden, mine små skiderrikker!

Vi er startet til babysvømning, hvilket han syntes var THE SHIT! Han er for det meste glad, meget opmærksom og griner meget. Han er meget imødekommende og ikke bange for fremmede.

Han blir ofte sur når han ligger selv, halvdelen af tiden fordi han vil underholdes – den anden halvdel, fordi han skælder ud på sit legetøj.

Summasummarum – han ligner sin bror.

Til sammenligning – Kalle, Villy. Og mig.

babysøvn

babysøvn

Lille abeunge altså. Mange hilsner Carina

Husk du altid kan følge med på Facebook og få besked om nye indlæg, og følge endnu mere med på Instagram hvor jeg jævnligt deler billeder – især nu hvor jeg er på barsel.
På Pinterest kan du finde mine kreative indslag – og så er jeg vist heller ikke på flere sociale medier….!
Skriv gerne en kommentar herunder, hvis du har noget der ligger dig på sinde, i forbindelse med mit indlæg, ris eller ros, eller svar på et spørgsmål. Eller noget helt syvende! Jeg elsker at se hvad I tænker om det jeg skriver!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at vinde eller ikke at vinde - om en tur til Mexico