At ønske sig ferie fra sine børn. Bare en lille bitte smule.

Må man godt ønske sig det? altså børnefri tid, bare en lille smule?

For det ønsker jeg mig. Bare lidt. Bare måske et par timer.

Man skal huske at kysse godnat

Som jeg har skrevet om flere gange efterhånden, stakkels jer der skal se på det. Men det fylder altså rigtig meget herhjemme. Det der med overskud, børn, om mangel på samme. Altså, ikke mangel på børn, men mangel på søvn og overskud.

De fylder faktisk så meget, så vi lige nu ikke rigtigt sover sammen, men delt, med hver sin umulige unge

Det er totalt mærkeligt. At vi ikke sover sammen, P og jeg, og ikke har gjort det siden. Ja, jeg kan faktisk ikke huske hvornår? Så prøvede vi i fredags, at komme hinanden bare lidt ved, så efter ungerne var puttet, redte vi op i stuen på madras og puder, med noget lige gyldigt tv som baggrund. Og så masserede vi hinanden lidt.

Helt stille og roligt – men vi var sammen, om noget der ikke handlede om børn, om opvask og om dagligdag. Uden noget formål, andet end at hygge os og være sammen.

Det er jo de små ting

Og heldigvis for det da, for allerede om natten blev det lort. Jeg tror Kalle er ved at få tænder? Han er i hvert fald pjevset og pylret og har småfeber hele tiden, især nætterne er hårde. Han græder og har ondt og vi sover ikke rigtigt særlig meget i der her dage – heller ikke om dagen.

Og så kan man altså godt leve højt et par dage på lidt kæresteri, om det så er en tur på cafe uden børn, eller om det er lidt massage.

Man tænker nogen gange, om det mon får en ende. Om man kommer ud på den anden side. Med

…selvfølgelig kommer vi også igennem det denne gang, efter at Kalle er kommet. Det er bare om muligt endnu hårdere denne gang. Vi er trætte. Helt vildt trætte. Vi er nærmest aldrig alene.

Og sådan kan man blive ved. Ved. Ved. Og dem der kender mig er måske ved at få nok?

For det er da træls at høre på. Mig, der brokker mig over Kalles natteroderi, hans evige opvågninger. Nætterne går fra at være ringe til at være direkte rædselsfulde, til at være dårlige igen. Der er virkelig langt i mellem en ‘god nat’, som i vores optik er mindre end 3 x vågen baby mellem 22 og 06.

Og historien gentager sig

I nat var også noget værre rod, og egentlig tænkte jeg i morges (altså klokken 5.20 da vi stod op…), at jeg ikke magtede tur ind til Torvehallerne med min veninde, men hellere skulle have en lur. Om jeg nogensinde kunne komme igennem til at Villy var ekspederet i børnehave og jeg kunne få en lur. Heldigvis var den ikke helt gal, som tilbage i december:

Jeg havde ikke troet at vi skulle ud i det, at P skulle blive hjemme fordi jeg ikke kunne klare de to rødder. Come on. Det er jo mine børn. Men sådan lå landet altså. Det var mig totalt uoverskueligt hvordan jeg selv skulle hænge sammen, for slet ikke snakke om at være mor for to små nisser. Mine nisser.

Men så, da vi ligesom var oppe og i gang. Så tænkte jeg, at jeg nok ville få mere ud af den cafe-tur, end den lur på 20-30 minutter som jeg kunne være heldig at få sammen med Kalle. At få gjort noget der var for MIN skyld. Og ikke kun handlede om baby.

Men jeg må også indrømme, at det er DET der giver mig en smule overskud. At præstere noget. At kunne hakke ting af på min liste.

For selvfølgelig havde turen derind også det formål at Kalle kunne sove på vej frem og tilbage, og vejret var jo helt fantastisk at gå i, så alt i alt var det jo godt. Og det VAR en god tur. I det dejlige vejr, og gav mig sågar også over 11000 skridt i benene.

Og morgenen i morges, var i og for sig også ganske fin. Selvom jeg flere gange følte mig SÅ splittet. Villy ville have sin moar, og Kalle skulle ikke være med.

Og det er da også træls at hyggen besværliggøres af sådan en små-pjevs lillebror. Og Villy søger altid P, men her i morges, var det mig fra starten af. Han havde gemt sig i sin seng og ville have mig. Og jeg måtte tage mig af Kalle, fordi P skulle afsted. Ih altså!

Og hvor kommer det her med børnefri ferie så fra?

Indlægget her kommer sig af, at vi igår besluttede at se årets udgave af Alene i vildmarken, hvor flere af deltagerne efterlader små børn hjemme på ubestemt tid (altså, hos børnenes andre forældre – ikke til sult og ensomhed).
Og så snakkede vi bare om, om vi kunne rejse væk fra vores to små oginokker.

P mente det ville være sværest, at man gik glip af noget udvikling hos dem.

Jeg ville gå til af savn. Udover at jeg ikke kan bytte et shelter, fange fisk og skide skoven, så ville jeg savne mig helt i stykker. Jeg er virkelig ikke god til at være hjemmefra uden dem jeg elsker.

Alt det her, snakkede jeg om på min story på instagram, her i morges da jeg gik. Indtil en var så sød at sige, at der ikke var noget lyd med – rimelig kikset. Men så får I hele talen her i stedet.

Så det kom egentlig bare til, at jeg virkelig godt kunne bruge lidt børnefri ferie. Og så alligevel slet ikke. Så ambivalent man kan være.

Nå, i aften står den på Badehotellet og fastelavnsboller. Det kan næppe sende mig ud i lige så store tanker…
Udover, om fastelavnsbollerne er bedre eller dårligere end de andre vi har prøvet. Vigtig viden, sådan at teste hvert år!

Kunne du rejse fra dine (små) børn? Og hvor længe?

Forårshilsner fra Carina.

Husk du altid kan følge med på Facebook og få besked om nye indlæg, og følge endnu mere med på Instagram hvor jeg jævnligt deler billeder – især nu hvor jeg er på barsel.

På Pinterest kan du finde mine kreative indslag – og så er jeg vist heller ikke på flere sociale medier….!
Skriv gerne en kommentar herunder, hvis du har noget der ligger dig på sinde, i forbindelse med mit indlæg, ris eller ros, eller svar på et spørgsmål. Eller noget helt syvende! Jeg elsker at se hvad I tænker om det jeg skriver!