På ferie i Ebeltoft - eller nærmere bestemt, ved Skødshoved

I dag har været en god dag!

I dag har altså være god. Solen har skinnet, vi har nået ting, og vi har fået mor barn sneakers. Whats nok to like?

Det skal man jo også huske at snakke om – når dagen er god.

mor barn sneakers

Og det har den været i dag. Kalle har godt nok kun sovet en lur i morges, men udover det, så har det været en god dag.

Det der med overskud og indre lister

Når man som jeg arbejder rigtig meget med lister; både fysiske og dem inde i knolden, så er det seriøst guf for kroppen, at kunne hakke nogle ting af.

Om det så er opvasken, endelig at få færdiggjort et eller andet stort projekt, eller nå at drikke en kop kaffe, det er egentlig lige meget.
Bare det at kunne sætte ‘hak’ er rart!

Jeg beskrev forleden hvordan en dårlig dag kunne være, hvordan

at strikke, hækle, have bloggen, komme ud af huset, er grunden til at jeg har klaret den. Det har været min måde at overleve på, i det her manglende søvn-kaos. Jeg har været nødt til at lave ting der var for min skyld.

– og i dag har så nærmest været det omvendte.

Kalle sov en rigtig fin lur i formiddags, hvor jeg sov/blundede med ham, og bagefter nåede vi bare at sætte ‘hak’ ved så mange ting.

Han var så ikke fan af at sove eftermiddagslur.
Jeg havde ellers fået ham til at falde i søvn, og var nået op til en kaffebar der er åbnet ved Runddelen, hvor alt koster 15 kr.

Jeg fik en iskaffe der forleden sammen med Viktoria efter noget seriøs garnshopping.
Men altså, vi nåede der op, Kalle var lige gået kold.
Jeg blev stående et øjeblik ved vognen, for lige at se – og pling, ungen vågner. Jeg gik videre, og efter mas, faldt han i søvn igen, for så at vågne med det samme. Og derefter fik jeg ham ikke til at sove – altså!

Jeg havde ellers taget strikketøj med, og havde lige forestillet mig at sidde der i solen og strikke og drikke iskaffe. Men nej.

Tænk at kunne holde sig kørende fra 5.20 til 18.00 på halvanden times lur? Jeg fatter det ikke…

Nå, men listen… Men, alligevel blev det en helt fin dag, fordi, hold fast, jeg har kunne sætte ‘hak’ ved en masse ting! Jeg nævner i flæng:

Hak, hak, hak!

  • Fire maskiner vasketøj vasket
  • En maskine hængt op
  • Tre maskiner tørret i tumbler OG lagt sammen OG på plads
  • Opvask klaret
  • Oprydning klaret
  • Afvaskning med sæbevand af sofabordet (det trængte!)
  • Lidt mere oprydning klaret
  • Afhentning af diverse pakker

Morgenen var god, Villy legede, malede og hyggede.
Kalle spiste mad i sin stol i mens, og jeg sad og strikkede, mens jeg legede og smagte på den enes ‘burgere’ og fodrede den anden med hapser.

Totalt god morgen!

Da jeg havde hentet Villy, hentede vi to pakker og købte is, som vi tog med hjem.
Den ene pakke indehold nye kondibørger, eller sneakers, som det nok retteligt hedder, samme model som Villys. Mor barn sneakers!

mor barn sneakers

Jeg ærgrer mig lidt over at Kalle ikke går endnu, så skulle han dældytme også have et par! Det kunne have været overdrevet nuttet. Måske skal jeg bare købe dem, lidt rigeligt store? Altså, han går jo rundt langs alt og står også selv ofte nu, så der går vel ikke et halvt år, før de skal bruges…

Vejret har jo også været skønt at være ude i, og når man sådan går rundt på Assistensen, så er der bare så mange skønne, grønne (og andre, selvfølgelig) farver, at man kun kan blive glad.

Mange hilsner Carina.

Husk du altid kan følge med på Facebook og få besked om nye indlæg, og følge endnu mere med på Instagram hvor jeg jævnligt deler billeder – især nu hvor jeg er på barsel.
På Pinterest kan du finde mine kreative indslag – og så er jeg vist heller ikke på flere sociale medier….!
Skriv gerne en kommentar herunder, hvis du har noget der ligger dig på sinde, i forbindelse med mit indlæg, ris eller ros, eller svar på et spørgsmål. Eller noget helt syvende! Jeg elsker at se hvad I tænker om det jeg skriver!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På ferie i Ebeltoft - eller nærmere bestemt, ved Skødshoved