Baby-pandekager med æble - perfekte til mellemmåltidet, turen, en lille snack...

Barslen lakker mod enden…

Ja, min barsel er snart slut. Faktisk, er den slut – jeg har ferie nu, altså, same shit, men stadigvæk.
Og derfor tænkte jeg at jeg ville komme med en lille status på familien. En status der stadig involverer ikke så meget søvn, glade børn, strikkerier, tegning og et barn der har lært at cykle på Trafiklegepladsen. Stor ting!

trafiklegepladsen

Først skal det handle lidt om Kalle, det er jo, trods alt, ham der er grunden til at jeg er hjemme.

Kalle, min Kalle

Kalle, min mindstemus.

Kalle sover stadig ikke særlig godt, hverken dag eller nat. Han sover bedst hvis mor er lige i nærheden og man dermed kan ammes videre i søvnen. Gad vide hvordan de vil løse den i vuggestuen?

Den vuggestue, hvor han nu har plads 1/8. Det er sindssygt at tænke på. Det er jo lige straks. Tænk, så er han lidt over et år, og så skal jeg på arbejde igen…
Vi har fået plads inde på den stue hvor Villy også gik, det er rart og trygt, og hjælper lidt på det hele. Men hvor bliver det altså mærkeligt!

Kalle rejste sig jo op og begyndte at følge i sin brors fodspor i en alder af 6,5 måned. Siden da har han troligt travet rundt langs alle møblerne, og den sidste tid sluppet mere og mere. Det er efterhånden længe siden de første små skridt kom, og nu, 11 måneder gammel, går han. Han kravler stadig en del, men kan gå flere meter ind i mellem.

Forleden havde jeg ham med i en skobutik, hvor jeg stillede ham op af en skammel. Han slap og gik hen mod et spejl, på vej mod den søde gut inde i spejlet der grinede til ham.

Han er smilende og lattermild og har nogle store armbevægelser. Han er SÅ mor-syg. Og det hedder det jo ikke. Han elsker sin mor højt, især når han er træt, så skal jeg helst være helt tæt på ham.
Det skal jeg faktisk generelt. Hold op jeg bliver skældt meget ud, hvis jeg formaster mig til at tisse uden ham på skødet… Tænk sig, så skal han SIDDE på gulvet i mens, eller, alternativt, stå op af mine ben.

trafiklegepladsen

Han kravler trygt op og ned af sofaen og sengen, og fortsætter gerne op på armlæn, hvis man ikke stopper ham. Han kravler med lynets hast hen af sofaen, mens han griner højt, hvis man prøver at stoppe ham.

Villy, min Villy

Min store, dygtige dreng.

Han er simpelthen så sej. Han øver sig pt på tal – læser tal alle steder han kan komme til. Det kom sig af, at han jo ved at vi bor i nummer 62. En dag gik vi forbi 66, videre forbi 64, 62 og 60, hvor barnet så siger

… 64… 62… nul-og-60…

Ja, selvfølgelig. Nogle gange kalder han 11 for 1 og 1, og hvis man retter ham, svarer han

Ja, men jeg kalder det altså 1 og 1.

Godt så. Jeg kan kende mig selv i ham. Hver dag!
Han kan, med undtagelser, snart genkende alle tallene op til 100, og dem han ikke kan, gætter han på.

Han synger en blandet landhandel af en ABC-sang. Faktisk synger han virkelig meget. Måske bliver han den musiske i familien?
Han leger konstant med sproget, og ind i mellem taler han volapyk og tilføjer så

Det var lige italiensk!

Han er kærlig og omsorgsfuld for os alle sammen, og giver de bedste krammer i verden.

Han har selv besluttet at han ikke bruger ble mere, og klarer det så fint.

Og så har han lige lært at køre på cykel. Rimelig sært! Uden særlig meget forberedelse. Vi prøvede et par gange med pind bag på cyklen, og så tog jeg ham med på Trafiklegepladsen, en af de bemandede legepladser og efter 3 minutter i Richards selskab, så cyklede barnet. Som Richard så fint sagde

Man skal bare gribe det an på den rigtige måde.

Godt så.

trafiklegepladsen

Og, for at ret skal være ret, det er jo ikke mine børn kun, det er jo vores. Vores dygtige og søde drenge. De bedste drenge!

Og hvad så med os?

Ja, vi har efterhånden lært at navigerer i det hersens forældre-til-to-hejs. Synes jeg da. De fleste eftermiddage efter arbejde og børnehave er rigtig fine, vi får fornuftig mad de fleste aftener, og alle kommer også i bad ind i mellem.

OG vi husker at hygge os, og så kan man vist ikke forlange mere?

Jeg strikker når jeg får tid, vi går tidligt i seng og tidligt op, og sover stadig lur når vi kan komme til det. Alt i alt, går det vist meget fint.

Mange hilsner Carina

Husk at du altid kan følge med på Facebook og få besked om nye indlæg. Det bliver jeg rigtig glad hvis du gør!

1 kommentar

  • Maria Bøg-Skov

    Hvor er det skønt at hører en lille opdatering om jeres familie.
    Starter du op på fuldtid eller går ned på deltid?
    Kram fra Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Baby-pandekager med æble - perfekte til mellemmåltidet, turen, en lille snack...