Det er jo længe siden vi sidst har haft en børnebogsanbefaling, så her kommer en – denne gang med pegebøger, flapbøger, de første historier. Altså bøger for de mindste, de første bøger.
Bøger til de helt små bliver ind i mellem overset. Hvad får de ud af det? Hvorfor skal det være historier, kigger de ikke bare på farverne.
Og jo, i starten gør de måske. Men der er nu også, i min optik, noget smukt ved at introducere bøger tidligt.
Bøger til de små
Bøger til de helt små, er ofte fyldt med farver.
Senere med former, temaer, fx dyr eller maskiner og ind i mellem med flapper eller ting der er sjove at røre ved.
Det er klart at de som sådan ikke forstår en historie før de når en hvis alder, men de forstår hurtigt meningen med bøger. Nemlig at man bladrer for at komme videre til noget nyt.
For mig, som er vokset op i et hjem fyldt med bøger, som har haft min gang på biblioteker og i boghandlere og som oftest har fået halve meter med bøger til jul, så er det vigtigt at mine børn måske også får den glæde. Jeg vil i hvert fald gøre mit til det.
Den første læsning
Den første læsning handler ofte om at enten barnet ligger på maven og kigger på en opslået bog, eller at man sidder med ham og bladrer. Måske tygger lidt i de hårde sider.
Han bladrer frem og tilbage, frem og tilbage, og opnår glæden ved at opdage at tingene stadig er der, når man når siden for 14. gang.
Mor eller far læser højt, siger
‘det er en ko, koen siger muh’,
ligeledes 14-17-30 gange, med nogenlunde lige stor begejstring.
Her er det vigtigt, at man sætter ord på. Man behøver ikke nøjes med at sige ‘muh’ når man når til koen, og så tænke at barnet ikke fatter en dyt alligevel. Og det gør han måske heller ikke i momentet, men senere, når han ser koen, siger han måske ‘ko muh’ i stedet for bare ‘muh’, og så er vi altså et stykke på vej.
Forskning – det med ord i børn.
Du kan læse lidt mere om børn og ordforråd her og om sprogstimulering her. Åh, og de siger også noget klogt her!
Ifølge talepædagog Kirsten Bruun lærer et barn på 18 måneder i mellem 22 og 37 ord pr måned. Det er ca. et ord om dagen – og det er altså os, de voksne omkring, der skal fylde på. Så fyld!
Når så vi når et lille skridt videre, så find små hårde bøger, med lidt tekst.
Her har vi virkelig nydt bøgerne om Mimbo Jimbo!
Mimbo Jimbos små bøger
Mimbo Jimbo bøgerne er skrevet af Jakob Martin strid, og handler om en lille blå elefant der hedder Mimbo Jimbo. Hans bedste ven er en flodhest ved navn Mumbo Jumbo, og det er noget af det Strid kan – han kan lege med ordene.
Med ordene, universet og figurerne.
De små Mimbo Jimbo bøger er pixi-udgaven af hans store bøger af med samme handling. Det skaber genkendelighed, når barnet når til de større, længere bøger. Det har Villy i hvert fald syntes var rart!
Bøgerne har vi haft fremme næsten altid, fra før han blev et år, og med jævne mellemrum læst dem. Også nu hvor han er over tre, er de fremme ind i mellem, nu læser han dem så selv.
Nogle andre bøger jeg vil anbefale, er Kuk-kuk-bøgerne.
Kuk kuk på bondegården
Kuk Kuk på bondegården er en del af en serie. Jeg så for længe siden den første, og købte en til Kalle her i efteråret. og det er altså bare en fin bog! Jeg er ret begejstret og det er både Villy og Kalle også.
Bogen er lækker, farvestrålende og udstråler kvalitet. Kvalitet og pris hænger sammen, og bøgerne i serien er derfor ret pebrede, synes jeg, især med tanke på at det er en baby-bog. Men det ER altså også en god bog, og vi har været meget glade for den.
Bogen er meget simpel, fem sider, med flapper, hvor der gemmer sig dyr bagved, nemlig det pågældende dyr der skal gættes:
Kuk kuk, hvem er det?
Simpelt og enkelt og børnene er vilde med det!
Og sidst vil jeg fortælle lidt om Vuggestuen Smørklatten.
Vuggestuen Smørklatten
Historien om vuggestuen Smørklatten er ikke til de helt små. Eller, det er den også, men den er også til de lidt større, dem på omkring 1 år. Villy fik den da han var knap 9 måneder, og der var den ikke helt spændende endnu, men det blev den – og han hiver den stadig frem med mellemrum.
Bogen er bygget op som en fortælling om en dagligdag i en vuggestue (sjovt nok). Ude i siderne er der ting man kan lede efter på billederne, så det er både en historie og en finde-bog. Det er smart!
Mange af tingene er genkendelige for børnene, og Villy har da også med mellemrum opkaldt de forskellige børn og voksne efter personer i vuggestuen.
Den er tegnet af den samme som har illustreret Willi-bøgerne, som vi er ret glade for. Wonder why…
Det eneste der stikker lidt i øjnene i denne bog, i min optik, to ting: At der om eftermiddagen bliver serveret boller, appelsiner og saftevand på legepladsen, og bevares, jeg er ikke sukkerforskrækket, men i en bog som skal beskrive dagligdagen i en vuggestue, synes jeg måske saftevand er lidt malplaceret.
Den anden ting er, at da børnene skal sove, der har en af drengene tabt sin sut, og der står noget i retning af “… der kommer nok snart en voksen og samler den op…”. Jeg ved godt at der ikke er nogen ved dem HELE tiden, når de er ved at falde i søvn, men er man forælder der ikke kender til vuggestue-dagligdagen, så fremstår det lidt uheldigt, synes jeg.
Læser du med dine børn? Også med de små..
Mange hilsner Carina
Husk jeg bliver altid glad for kommentarer herinde, og svarer altid!
Du altid kan følge med på Facebook og få besked om nye indlæg.
😜❤️❤️