Tilbage i starten af juni, besluttede jeg at tage Villy forbi Trafiklegepladsen på Østerbro, for nu skulle barnet lære at cykle! Færdig.

lære at cykle

Jeg havde hørt rygter om at de “kunne” noget derude, så det måtte vi prøve.

Vi havde inden da, tusset lidt rundt nede i gården med ham, med en pind bag på, og han kunne sådan nææææsten cykle selv. Men, som sagt så gjort, nu skulle barnet lære at cykle.

Så, nu skulle han i gang med at lære at cykle

Vi havde som nævnt forsøgt lidt selv. Villy fik en cykel i 3 års fødselsdagsgave af sin mormor. Jeg havde researchet rundt omkring, og var nået frem til at en Puky ZL ville være et godt bud, fordi den ikke var så tung igen, og havde et godt bredt styr, samt lav indstigning.

Jeg havde inden da, læst på netop Trafiklegepladsens facebook-profil, hvor de giver gode råd til blandt andet hvordan man bedst køber den første cykel.

Da vi så fik cyklen hjem, den er købt brugt, viste det sig, at barnet ikke rigtigt kunne nå ned. I hvert fald slet ikke nok til at være sikker på den.
Jeg havde ellers tænkt at han skulle skippe både støttehjul og pind bagpå, fordi han er så sej på sin løbecykel.

Men det måtte vi altså opgive, for pind skulle der på, ellers ville han slet ikke i nærheden af den.

Han kunne også godt inden finde ud af at træde i pedalerne, det havde han øvet på en trehjulet cykel på diverse legepladser, men det med både at træde og holde balance var en stor opgave.

Vi forsøgte lidt, og lod den så ligge, fordi han hårdnakket benægtede

Nej, jeg vil køre på den LILLE cykel, jeg kan ikke lide den store cykel. Den lille vil jeg køre på.

Godt så.

Nå, men så der i slutningen af maj, måtte vi prøve igen, tænkte vi, nu med pind. Og det virkede egentlig ok, så jeg tænkte, at næste skridt var, tadaa, Trafiklegepladsen.

Trafiklegepladsen

Tilbage i oktober skrev jeg om de bemandede legepladser, hvor Trafiklegepladsen er en af dem. Det er pædagoger der er ansat på de forskellige legepladser, og her der skulle de så kunne “noget” med det, at lære børn at cykle.

Vi kørte derud, legede lidt, mens en anden dreng var i gang. Jeg spurgte hans mor om succesraten var høj, og hun kiggede på sit cyklende barn og sagde

Ja, altså.. Han har aldrig kørt før…

Så jeg havde store forventninger.

Og de blev til fulde indviet!

Pædagogen satte Villy op på en af deres cykler, der var lidt lavere end hans.

Så viste han ham at han kunne nå ned med begge fødder, og fortalte, at hver gang han stoppede cyklen, skulle benene ned. Så vælter man nemlig ikke.

Og så cyklede de. Stoppede. Cyklede. Stoppede. En tre-fire-fem gange, mens pædagogen havde fat i Villy.

Så kørte vi ud på banen, og barnet cyklede selv derfra.

Færdig.

Nu…

Nu er

  • Han der hvor han næsten kan starte den selv, uden at få et skub.
  • Han kan dreje i fart.
  • Han kører pænt hurtigt.
  • Han bremser, med tåspidserne selvfølgelig, uden at vælte.

Han er bare så skide, mega, pisse sej og jeg er så stolt af ham!

Mange stolte! hilsner Carina

Husk du kan læse mere pædagog-gøgl her, at du altid kan følge med på Facebook og få besked om nye indlæg, og følge endnu mere med på Instagram.

4 thoughts on “Hvordan man kommer igang med at lære at cykle”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.