19. december – historien om Villy og Nielsen

19. december – historien om Villy og Nielsen

19. december nåede vi til og 19. afsnit i julekalenderen. Jeg synes efterhånden at vi kender Villy og Nielsen ret godt, og jeg kommer til at savne dem, når historien slutter. Heldigvis har jeg jo min egen Villy-udgave, men Nielsen, ham ser vi ikke før næste jul.

Hele året bor ham og Fru Nielsen nede i kælderen, mellem alle vores ting. De sover meget af tiden, ved jeg.

Read More

Signature

17. december – historien om Villy og Nielsen

17. december – historien om Villy og Nielsen

I dag nåede vi til den 17. december, en søndag, og weekenden er godt i gang, og alligevel ved at være slut.

Min lille julekalender synger også på de næstsidste vers. Mit håb er jo at det en dag kan blive komprimeret til en julehistorie for vuggestuebørn, og måske de små børnehavebørn. En sådan en synes jeg ikke der rigtigt har været til at finde.

Tanken er, med lige præcis blog-udgaven, at du selv kan sortere det vigtigste tekst ud, den der passer til dit barn. I bogudgaven bliver den meget kortere.

Read More

Signature

15. december – historien om Villy og Nielsen

15. december – historien om Villy og Nielsen

15. låge nåede vi til i dag, og dermed 15. december. 15. afsnit i historien om Villy og Nielsen, om mødet mellem dem og den første kontakt. Det har været hyggeligt ind til nu, synes jeg, skal vi ikke håbe det fortsætter?

15. december

I dag, da Villy vågnede, det vil sige omkring 6.03, begyndte Muar at snakke om at hun ville bage. Villy forstod ikke lige trangen, for det går tit galt når Muar er i køkkenet. Det gjorde det forøvrigt også sidst, da hun læste forkert omkring mængden af mælk i en pebernødde-dej. Det var 1/2 DECILITER, og ikke en 1/2 LITER.
Hun sagde at Villy havde forstyrret hende i læsningen af opskriften, men det har Villy meget svært ved at tro på. Tværtimod syntes han da at han hjalp til med at hælde i og røre og pille og rode og rage. Men nej, Muar mente det var hans skyld, ene og alene, og som Baar sagde “Dem kan vi ikke tillade os at sende ud af huset”.

Men i dag skulle de julebage, sagde Muar, og som sagt som gjort. Nielsen kom op af lemmen i gulvet, for han var smidt ud af Fru Nielsens køkken – han gik i vejen, mente hun, og det forstod Nielsen slet ikke. Tværtimod syntes han at han kom med gode og konstruktive kommentarer på hendes bagværk. Fx inspiration til nye opskrifter og sådan. Men det mente Fru Nielsen i hvert fald ikke, og nu var han gået en tur op i stuen.

Muar placerede tingene på bordet, og Nielsen og Villy kiggede på. De fik lov at putte ting i skålen og røre rundt, og Muar lignede en der næsten havde styr på det. Baar kom ud i køkkenet og spurgte om hun huskede at læse opskriften rigtigt denne gang, og Muar vrissede af ham, så han gik igen. Men alligevel, nærlæste hun lige opskriften en ekstra gang.

Da pebernødderne, jødekagerne og chokoladesnitterne kom ud af ovnen, duftede hele lejligheden af jul. Nielsen og Villy blev enige om, at Muar vist havde læst rigtigt. Ikke at forglemme deres gode og ihærdige indsats.
Muar så glad ud, da hun pakkede alle kagerne i dåser og bøtter, og både Nielsen og Villy fik lov at smage.

Signature