Jeg har lavet en opskrift på hæklet krave til baby, hæklet i bomuldsgarn. Billeder til forklaringerne kommer sidst i indlægget, jeg håber det giver mening 🙂

hæklet babykrave

Den er hæklet i Lamana Perla garn (bomuld/alpaka/seide – hvad det sidste så er for noget….) på nål 3. Garnet beder ellers om en lidt tykkere nål.

Den er lavet på luftmasker, fastmasker, kantmasker og stangmasker.

Sådan gør du:

Slå 70 luftmasker op (du bruger den sidste til at vende). Vend og lav fastmasker hele vejen tilbage.

I enden laver du luftmasker til løkken der skal rundt om din knap, jeg brugte 7 masker.

Hæft på dine fastmasker og hækl fastmasker hele vejen hen.

Nu starter buerne.

Lav 5 luftmasker og fastgør med kantmaske i hver tredje fastmaske. Gentag hele vejen hen.

Vend med en luftmaske og lav to kantmasker hen af første bue.

Fortsæt med buerne, fem luftmasker og hæft på midten af hver bue i omgangen før.

Så laver du så mange rækker med buer, som du synes. Jeg har lavet tre rækker med buer på 5 luftmasker og så en med buer på 7 luftmasker.

Dernæst har jeg lavet knopper i toppen af hver bue.

Vend som før med en luftmaske i enden og hækl to (eller tre, hvis du som jeg har buer på 7 luftmasker) kantmasker hen af buen.

Lav to luftmasker.

Lav dernæst to stangmasker.

Fastgør med en kantmaske i næste maske og hækl kantmasker til midten af næste bue (altså, stangmaskerne skal være i midter-masken på buerne).

Fortsæt til enden og slut med kantmasker til kanten.

Sy knap i.

5 thoughts on “Hæklet baby krave – opskrift”

    1. Nej der er flere indlæg der mangler billeder efter jeg flyttede den, jeg ar ender på at få ryddet op 🙁

    1. Hej Anne
      Undskyld, efter en flytning af bloggen, har alt været noget rod. Jeg har fundet nogle af billederne og tilføjet nederst i indlægget, håber det giver mening.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.