Villys bedste ven (synes deres forældre selvfølgelig!), Max, bliver et år på torsdag og det er ham al dette her legemad skal gå til. Han skal selvfølgelig også have en kage! Hæklet legemad – fødselsdagskage!
Du skal bruge en farve til bunden – jeg har valgt en brun, til kakao-bunde (fordi jeg ikke havde en farve der lignede lyse bunde…), en lyserød (bærmouse) og en gul (kagecreme), samt en blå til glasur og en hvid til lyset.
Derudover skal du bruge noget skumgummi til fyld. Jeg har brugt fire stykker skuresvamp, som jeg har skåret til.
Du skal hækle på nål 3,0.
Start med selve kagen.
(Hvis du har en anden måde til at tage ind og ud på, så brug den. Denne er bare min udgave).
Kagen hækles
Tag den brune.
1. omgang: Lav en magisk ring med 6 fastmasker ? se guide her (6 masker).
2. omgang: Lav to fastmasker i hver maske (12 masker).
3. omgang: Lav to fastmasker i hveranden maske, og en enkelt i resten (18 masker).
4. omgang: Lav to fastmasker i hver tredje maske, og en enkelt i resten (24 masker).
5. omgang: Lav to fastmasker i hver fjerde maske, og en enkelt i resten (30 masker).
6. omgang: Lav to fastmasker i hver femte maske, og en enkelt i resten (36 masker).
7. omgang: Lav to fastmasker i hver sjette maske, og en enkelt i resten (42 masker).
8. omgang: Lav to fastmasker i hver syvende maske, og en enkelt i resten (48 masker).
9. omgang: Lav to fastmasker i hver ottende maske, og en enkelt i resten (54 masker).
10. omgang: Lav to fastmasker i hver niende maske, og en enkelt i resten (60 masker).
11. omgang: Lav en fastmaske i alle masker i BAGERSTE maskeled – det er kanten på kagebunden (60 masker).
12. masker: Lav 8 fastmasker, hækl to masker sammen, gentag omgangen rundt (54 masker).
13. omgang: SKIFT FARVE til lyserød. En fastmaske i alle masker (54 masker).
14.+15. omgang: En fastmaske i alle masker (54 masker).
16. omgang: SKIFT FARVE til brun. En fastmaske i alle masker (54 masker).
17.+18. omgang: En fastmaske i alle masker (54 masker).
19. omgang: SKIFT FARVE til gul. En fastmaske i alle masker (54 masker).
20.+21. omgang: En fastmaske i alle masker (54 masker).
22. omgang: SKIFT FARVE til brun. En fastmaske i alle masker (54 masker).
23.+24. omgang: En fastmaske i alle masker (54 masker).
25. omgang: Lav en fastmaske i alle masker i BAGERSTE maskeled – det er kanten på kagens top (54 masker).
Fyld kagen
Et sted inden for de næste omgange, skal du putte skumgummiet ind.
Jeg viser her med billeder hvordan jeg har klippet det til og fortsætter nedenunder med opskriften:
26. omgang: Lav 8 fastmasker, hækl 2 sammen, fortsæt omgangen rundt (49 masker).
27. omgang: Lav 7 fastmasker, hækl 2 sammen, fortsæt omgangen rundt (44 masker).
28. omgang: Lav 6 fastmasker, hækl 2 sammen, fortsæt omgangen rundt (39 masker).
29. omgang: Lav 5 fastmasker, hækl 2 sammen, fortsæt omgangen rundt (34 masker).
30. omgang: Lav 4 fastmasker, hækl 2 sammen, fortsæt omgangen rundt (29 masker).
31. omgang: Lav 3 fastmasker, hækl 2 sammen, fortsæt omgangen rundt (24 masker).
32. omgang: Lav 2 fastmasker, hækl 2 sammen, fortsæt omgangen rundt (19 masker).
Hæft ende.
Lys
Tag den hvide (såfremt dit lys skal være hvidt).
Lav 15 luftmasker (en til at vende).
Lav dernæst 8 rækker fastmasker (brug en luftmaske til at vende på).
Klip et stykke skumgummi ud, der passer i størrelse. Folk det hvide stykke omkring og sy det sammen.
Tag da den gule, saml 9 masker op i den ene ende af det hvide se et eksempel her.
Hækl to omgange fastmasker, og hækl da to og to sammen på tredje omgang, så det bliver spidst.
(og ja, det ligner lidt noget andet. En blyant fx………)
Glasur
Tag nu den farve du har valgt til glasuren.
Saml 12 masker op med glasurfarven i bunden af lyset.
2. omgang: Lav to fastmasker i hveranden maske, og en enkelt i resten (18 masker).
3. omgang: Lav to fastmasker i hver tredje maske, og en enkelt i resten (24 masker).
4. omgang: Lav to fastmasker i hver fjerde maske, og en enkelt i resten (30 masker).
5. omgang: Lav to fastmasker i hver femte maske, og en enkelt i resten (36 masker).
6. omgang: Lav to fastmasker i hver sjette maske, og en enkelt i resten (42 masker).
Kanten laves så den får buer hele vejen rundt, med halvstangmasker, stangmasker, dobbeltstangmasker og kantmasker:
7. omgang: Lav 1 halvstangmaske i første maske, en stangmaske i næste, en dobbeltstangmaske i næste, en stangmaske i næste, en halvstangmaske i næste og slut med en kantmaske. Gentag omgangen rundt og klip snoren.
Sy da glasur og lys fast på din kage.
Tillykke!