En hæklet bondegårdsuro med forskellige dyr, det sidste dyr i rækken, blev en hane.

Der er egentligt lidt sjovt, når man snakker om dyrene i børnehaven, og synger sange, fx Jens Hansens Bondegård, så er alle dyrene, altså de forskellige slags, stor set altid intetkøn eller hunkøn. Hønsene, køerne, hestene. Man snakker aldrig om tyren, hingsten eller ornen.
Men lige til dette projekt, er hanen altså sjovest, den er mere farverig end hønsene.

Sådan gør du

Hanen er hæklet i almindeligt bomuldsgarn i grå og på nål 3. Og så har jeg brugt lidt forskellige farver til kam, pludderdims under hagen og til halen.

Jeg vil ikke lave en lige så detaljeret op skrift som til grisen, men jeg håber det giver mening med tegningen i stedet.

Jeg har indtegnet antal masker og antal rækker. Husk at bruge en luftmaske til at vende på!

Halen er lavet ved at sætte garnet til, der hvor hver ‘kvast’ skal være, og så hækle et antal luftmasker (mellem 15 og 20 tror jeg) og så hækle retur, tre fastmasker i hver. Så snor det sig.

Kammen er lavet som tre fastmasker, en luftmaske til at vende på og dernæst to fastmasker sammen og en fastmaske.

Pludderdimsen er lavet som tre stangmasker.

Til uroen kommer der i alt fire dyr. Du kan finde opskrifter her:

Opskriften på den hæklede hest finder du her.

Opskriften på den hæklede ko finder du her.

Opskriften på den hæklede gris finder du her.

Hvis du ikke er til bondegårdsdyr, har jeg også lavet en version med Lille My og de andre fra mumidalen, som du finder under mine hækleopskrifter her på siden. Du kan nemt omdanne egne billeder eller figurer til disse, lidt stilliserede figurer, som jeg personligt synes er super fine. Jeg kan godt lide det enkle udtryk de har.

Uroen er lavet til mit arbejde og børnene i børnehaven virker også glade for den nye uro, og den giver masser af muligheder for samtaler om dyrene, når man står og er ved at skifte dem.

4 thoughts on “Hæklet bondegårdsuro – #4 (hane)”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.