På mit arbejde som pædagog i en børnehave, arbejder vi med sprogstimulering og UGLe-strategien som værktøj. At UGLe. Vi UGLer. Før jeg lærte denne strategi at kende, kaldte vi det bare ?at sætte ord på alt vi foretager os?.
Men, at UGLe er simpelthen så genialt og nemt at gå til at alle kan være med, og det giver så god mening og effekt.
At UGLe
Det handler om at holde Udkig, Give tid og Lytte. Tre simple ting, som man nok alle sammen synes man gør i forvejen ? men man skal gøre det endnu. Holde udkig efter hvad barnet siger, hvad kan det være han eller hun gerne vil fortælle dig? Er der kørt en bil forbi, har det noget med den at gøre? Eller er det edderkoppen på væggen? Tit kan du faktisk godt finde kilden til det barnet vil sige, og du kan give ordene, hvis han eller hun ikke selv kan udtrykke dem.
Give tid er det sværeste. Det handler om lang tid. Måske 10 sekunder. Eller 20. Og det føles lidt åndssvagt at have sagt noget og så sidde og veeeeente sååååå lææææænge på at få respons. Men man skal give barnet tid og plads.
Og så lytte, selvfølgelig. Efter de ord eller lyde du kender, så du kan stykke dem sammen til at forstå.
Dernæst kan du gå i gang med at kommentere, fortolke og imitere.
De tre giver næsten sig selv ? imiter hvad barnet siger. Så vil det på sigt begynde at imitere dig = øvelse gør mester. Kommenter på det han eller hun siger, og fortolk hvis det ikke er helt tydeligt hvad der bliver sagt.
Stil så få spørgsmål som muligt, og aldrig ja-nej-spørgsmål. Selvfølgelig kan man ikke undgå det, men kommenter hellere (?Se bilen?, i stedet for ?Kan du se bilen?), et ja-nej-spørgsmål er en dræber når man kigger på den spæde tale-udvikling. Stil gerne spørgsmål som kun barnet kan svare på, eller hvor der ikke er et rigtigt svar.
En samtale herhjemme kan foregå således:
Vi spiser.
Villy: Neeeeeraaaa
Mig: Neeeeraaaa, du vil gerne have mere.
Selvfølgelig er der meget mere i det, og selve bagtankerne bag denne strategi er jo mange og gode. Det her er pixi-udgaven, den man lige kan putte i lommen og overskue derhjemme ved middagsbordet. Jeg kan anbefale at låne forældre-udgaven på biblioteket, det er meget spændende!
Erfaringer med at UGLe
Selv før jeg vidste det var en decideret sprogstrategi, arbejdede jeg ud fra flere af principperne. Det giver super god mening, på den måde at være talerør og samtidig styrke børnenes sprog.
Jeg stod på arbejdet for nogle år siden, med en lille pige der stod og forsøgte at få en anden voksen til at forstå noget:
Pige: Snakkesnakkesnakke, Marie, snakkesnakkesnakke (sådan ca.)
Voksen: Huh?!
Pige: Snakkesnakkesnakke, Marie, snakkesnakkeSNAKKE!
Voksen: Jeg skal nok lige bruge noget hjælp her?..
Mig: Må jeg lige høre hvad du siger.
Pige: Snakkesnakkesnakke, Marie, snakkesnakkesnakke
Mig: Du vil gerne have foldet din tegning, ligesom Maries.
Pige: JA!
Voksen: ?.
Jeg vidste hvad det handlede om, fordi jeg lige havde foldet Maries tegning, (jeg holdt udkig), jeg lyttede, jeg fortolkede og jeg kommenterede. Jeg kendte hende og hendes lyde, det gjorde den anden voksen ikke. Alle de ting lagt sammen gjorde, at jeg kunne hjælpe hende.
Det her bruger jeg også, når jeg husker det, sammen med Villy. Jeg UGLer alt hvad jeg kan, og måske er det noget jeg bilder mig ind, men jeg synes hans sprog er eksploderet siden jeg gik i gang. I starten var det svært at huske at bruge det. At ikke bare give ham mere mælk, når han bad om det, men faktisk imitere ham, fortolke hvad han siger. Kommentere på det. Og efterhånden sidder det bedre og bedre fast.
Du kan læse mere om at UGLe her, og hvis du har lyst, kan du også læse del 1 og del 2 af min lille føljeton om sprogstimulering.