Vi havde gæster forleden, og P bestilte noget æblekage-værk. Jeg konsulterede min kage-guru Charlotte, som har en opskrift på æble crumble. Jeg bad om at få det skåret ud i pap, og hun mente at sådan en kage kunne selv jeg ikke ødelægge…

Charlotte er forøvrigt en kageguru af en anden verden. Hun bager og bager og smager og smager og det er virkelig et under at hun ikke vejer et ton. Hendes blog blev opdaget af en michelin-kok for nogle somre siden, fordi hun laver en killer-mazarin-tærte, det er ret blæret. Hun var i Berlingske og alt muligt…

Nå, men tilbage til kagen, som vi var 9 mennesker der skulle spise.

Opskrift på æble crumble

9 æbler skæres i tern, med skræl på.

Æbleternene vendes i ca 2 spsk kanel og 2 spsk sukker (uhm, kanelsukker) og lægges i bunden af et ildfast fad.

Jeg hakkede en halv plade mørk chokolade og dyssede ovenpå.

Så lavede jeg crumble ud af 350 gram blødt smør, 350 gram sukker, 350 gram mel og en lille smule salt, som jeg smuldrede med fingrene.

Det blev fordelt ud over æblerne.

35 minutter i ovnen ved 180 grader.

Måååms! Dertil vanille is! Man kunne også lave en vanillecreme, hvis man er til den slags.

Generelt herhjemme, er det jo P der er chefkok. Undtagen når det kommer til kager, så er det altså mig. Jeg e stor fan af kager! Især de nemme af slagsen, og du kan se flere nemme kager lige her. Det er første gang jeg forsøger mig, da jeg ellers ikke er særlig glad for frugt der er blevet bagt. Om det er sukkeret, chokoladen eller hvad, men denne her har udvidet min horisont. Big time.

 

One thought on “Æble crumble med et twist”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.