At være pædagog og mor #3

De kommende mandage, vil jeg komme med en lille indlægsserie, der omhandler overskriftens tema ? nemlig det at være pædagog og mor (eller far) på samme tid.

Nogle pædagoger vælger, ligesom alle andre forældre, at få deres barn passet. Enten i dagpleje, af en privat børnepasser eller i vuggestuen, og dette valg har nogle begrundelser og konsekvenser.

Denne gang har vi en mor på banen.

Præsentation af ugens forælder

I denne uge er det Maria der fortæller. Maria er gift med Christian. Sammen har de Lukas på 5,5 som går i børnehave, Bertram på 13 måneder, som går i privat dagpleje. Og så har de en lille spire på vej, med termin 24. maj 2018.

Maria blev uddannet pædagog i februar 2010. Først arbejdede hun i 0-6 års institution, siden i integreret børnehus med de store vuggestuebørn 1,5-3 år, og nu pædagog i samme institution med de 5-6 årige.

Vi valgte vuggestue til vores store dreng

Jeg var rundt og kigge på 3 private dagplejere og 3 integrerede børnehuse. Vi fik ikke plads i de ønskede børnehuse, og den kommunale dagplejeplads kunne kun tilbydes i modsatte ende af byen.
Da vi så pludselig nærmede os jobstart, måtte vi takke ja til en vuggestueplads, som vi ikke kendte.

Selvom pædagogerne var søde, var det som om at vi aldrig rigtig passede ind. Det var en selvejende institution og vi overvejede mange gange at flytte ham, men tænkte altid at det var vores behov og ikke hans. For han var glad for at være der. Det var en hård sommerferie, da hele det faste personale fra hans stue fik ferie samtidigt, og da de var syge alle på samme stue en periode. Der græd han MEGET når han blev afleveret, og da han fik sprog sagde han: ?ikke vuggestue, hjem mor?.
Jeg oplevede tit når jeg afleverede mellem 8 og 8.30 at en personale sad alene med børnene og det var lidt kaotisk. Der havde jeg godt nok ondt i maven over at aflevere. Alle personaler i den institution var på nedsat tid, stort set. Så de mødte nogen ind klokken 11, og andre havde en ugentlig fridag. (Det er meget anderledes der hvor jeg selv arbejder).

Så startede han i børnehave

Da han så kom i børnehave, i en anden kommune, da vi flyttede i hus var det et helt andet personale vi mødte. Og vi fik en helt anden dreng.

Vi fik en børnehave med 60 børn, og 3 stuer, de er 3 voksne på hver stue. Der har ALTID været tid til en snak. De har fortalt mange gode historier om Lukas og haft et meget positivt syn på ham, og hvordan man skulle tackle ham i forhold til hans vuggestue. Vi regner med at Bertram til sin tid også skal i samme børnehave. Jeg har ALDRIG mødt så engagerede personaler før, de vil virkelig børnene, og tager på mange ture og laver en masse med dem i børnehaven i forhold til hvad vi oplevede i vuggestuen. Da jeg var på barsel med Bertram overvejede vi at tage Lukas ud af børnehaven, men vi kunne bare ikke få os selv til det. Tænk hvis vi ikke fik plads der igen. Og han var så glad for det.

Vi valgte privat dagpleje til nummer to

Bertram blev skrevet op til institution allerede da han var 2 måneder, da jeg vidste at der var run på de institutioner jeg gerne ville have til ham. 3 integrerede børnehuse, stod øverst på min ønskeliste.

I forsommeren, hørte jeg at der var mangel på vuggesstuepladser, og jeg besluttede at besøge en privat dagpleje. Jeg havde set en reklame for på Facebook nemlig, hun lå i en anden kommune.

Jeg mødte så den mest fantastiske dame! Og gik hjem og snakkede med min mand. Vi havde brug for ro i forhold til institutionsplads. Jeg skulle jo tilbage på arbejdet, så det der med at vente og se var jeg ikke meget for. Jeg tror at vi var en måneds tid om at beslutte at Bertram altså skulle ud til den her fantastiske dame. Og grunden til at det tog lidt tid med beslutningen havde intet med hende at gøre, men pga. to forskellige byer, og om kommunen ville give tilskud til privat pasning. De var ude og se stedet og godkende det 1 måned før Bertram skulle starte. Men der vidste jeg i forvejen at hun var godkendt af hendes bopælskommune, og allerede havde 3 børn i dagplejen.

Man kunne også passe hjemme

Vi havde også oppe og vende om jeg dog skulle hjemmepasse. Men vi kan simpelthen ikke klare os for en indkomst, som vi har valgt at leve vores liv, med hus, 2 biler, ferier, osv.

Men vi har valgt at jeg er gået ned på 32 timer. Dette giver mig en dag hvor jeg har fri klokken 12. Her henter jeg tit Lukas og lave noget med ham, mens Bertram alligevel sover lur. Og så laver jeg en del praktiske gøremål med vasketøjet og rengøring denne dag også.

Refleksioner om at være pædagog og mor

Jeg tror at når man søger institutions at man skal gøre op med sig selv, hvad ønsker jeg, og hvilket slags barn har jeg. Vi har haft en dårlig erfaring fra Lukas vuggestue, men vuggestuen her i området bliver skamrost. Jeg er nok personligt mest selv til børnehuse, hvor det er fast personale der som regel dækker ind, ved sygdom. Sådan gør vi i hvert fald i mit børnehus. Man tager mest hensyn til de små, og de skal ikke have for mange nye ansigter at forholde sig til.

Næste uge

Jeg er så glad for at der er forældre der vil støtte op om min indlægsserie, og glæd jer til næste uger, hvor en ny mor fortæller! Måske kan vi lokke flere fædre med, så det ikke kun er Harald fra sidste uge der skal være ene hane…