I dag åbner vi endelig 9. låge i min lille julekalender med Villy og Nielsen, og vi nærmer os at være halvvejs mod jul. Det her er jo en julekalender for børn og barnlige sjæle, og du kan selv vælge hvor meget af teksten du tager med, alt efter hvor gammelt dit barn er. Jeg håber du nyder at følge med!
9. december
Villy ser flere og flere små spor. Små bitte spor, der ligner noget der kunne være fra en nisse. Nu ved Villy jo ikke helt præcist hvordan en nisse ser ud, og slet ikke en nisse som Nielsen.
Men efter hvad Muar har sagt, så tænker han at nisser minder om mennesker, bare små i størrelsen.
I går, da de skulle over i vuggestuen, så Villy nogle små bitte spor i sand, ude på gulvtæppet i gangen. Han taber også tit sand fra skoene, når han har været i sandkassen. Og Muar! Der kan være tons vis af sand under hendes støvler, og så ruller hun lidt med øjnene af sig selv og synes det er irriterende at hun har glemt det. Især når det hele ligger på gulvet. Og Villy synes hun er fjollet og efterhånden burde huske det. Det er ligesom ikke første gang hun er i en sandkasse, vel? Altså!
Nå, men i går var det ikke sand fra Muars støvler. Det var bitte små sandspoer, der gik henover tæppet. Og Villy pegede og spurgte Muar om det mon var fra Nielsen. Det mente hun helt bestemt. Og Villy gentog høj ude i gangen “Kom nu frem Nielsen!”, men Muar siger han er fjollet. Fjollet fordi at Nielsen kun kommer frem hvis han selv har lyst. Og det er ikke altid at nisser vil ses – sådan har det altid været, også i gamle dage.