I dag i den lille julekalender for børn og barnlige sjæle, er vi nået til et lysende og smukt indlæg. En låge for sig. Nemlig den låge der indeholder Lucia-dagen, den 13. december.
Måske har du læst med de tidligere dage? Du finder de foregående afsnit af julekalenderen her.
13. december
Her til morgen, da Villy vågnede, sagde Muar at det var en ganske særlig dag. Det var nemlig Lucia-dag. Det betød at der ville være Lucia-optog i vuggestuen, og faktisk også på Muars arbejde. De store børn ville gå rundt i mørke med lys på, og synge højt og skingert.
Villy synes godt nok det lød som noget mærkeligt noget, og forstod ikke helt hvad det skulle gøre godt for. Sådan at gå rundt og synge, det kunne han for sin vis godt sætte sig ind i. Men hvorfor skulle det være i mørke? Og hvorfor skulle de have lys på? Var det ligesom når der var lygter på Muars cykel?
Da han kom hjem fra vuggestue, kunne han så fortælle Nielsen, at det var ikke helt som han havde forestillet sig. Det var godt nok en smule mærkeligt: Alt lyset i vuggestuen var blevet slukket, og de havde allesammen stået helt stille. Så stille som man nu kan, når man er 1-2 år. En af de voksne havde haft et godt tag i Villys hånd, som om han kunne finde på at løbe. Og hallå, som om?! Han, Villy, ved da godt hvordan man opfører sig, og gør stort set altid som man siger han skal. Ofte i hvert fald. Ind i mellem.
Men det havde været meget fint, og Villy syntes faktisk også at sange var god. Det var noget med “lusse-lusse” og sådan noget. Han vidste ikke helt hvad det betød, men nu kunne han den. Muar gik også og nynnede den, da hun kom hjem fra børnehave, og sådan hyggede de sig resten af aftenen.