I dag nåede vi til den 17. december, en søndag, og weekenden er godt i gang, og alligevel ved at være slut.
Min lille julekalender synger også på de næstsidste vers. Mit håb er jo at det en dag kan blive komprimeret til en julehistorie for vuggestuebørn, og måske de små børnehavebørn. En sådan en synes jeg ikke der rigtigt har været til at finde.
Tanken er, med lige præcis blog-udgaven, at du selv kan sortere det vigtigste tekst ud, den der passer til dit barn. I bogudgaven bliver den meget kortere.
17. december
I dag skulle de til fødselsdag på landet, den lille Nørrebro-familie. Villy var helt med på det. De skulle ned og besøge morfar og de andre, og alle dyrene.
Han forsøgte at fortælle Nielsen om bondegården, og det var heldigvis rimelig nemt, for Nielsen kender jo godt til bondegårdslivet. Som han sagde til Villy, så boede han selv på en bondegård en gang for mange mange år siden. Han havde dog ikke tid i dag, til at tage med på besøg, det måtte blive en anden dag.
Villy, Muar og Baar startede bilen og kørte mod landet, Moster P har nemlig haft fødselsdag. Villy synes godt nok de havde mange pakker med til hende, både store og små, og det forstod han ikke helt. Så store gaver synes han ikke at han plejede at få? Men det er selvfølgelig længe siden han har haft fødselsdag, så måske svigter hukommelsen lidt.
Villy synes forøvrigt det er dødens pølse at køre bil. Man skal sidde helt stille, er spændt fast og kan ikke lave noget. Heldigvis har han fundet ud af, at man kan skabe sig helt vildt, og så får man lov til at se film. Og man får mad hele tiden, snacks og gode ting. Og på den måde bliver det en behagelig køretur for alle, og Muar ser knap så anstrengt ud ved tanken om biltur.
Nå, men de nåede frem og fik boller og kakao og Villy havde flødeskum helt op til ørerne næsten. Han var også ude og besigtige bestanden, som man siger på landsprog – det har Nielsen lært ham. Morfar var meget imponeret og Villy forsøgte at fortælle ham om Nielsen. Morfar så ikke overbevist ud.