19. december nåede vi til og 19. afsnit i julekalenderen. Jeg synes efterhånden at vi kender Villy og Nielsen ret godt, og jeg kommer til at savne dem, når historien slutter. Heldigvis har jeg jo min egen Villy-udgave, men Nielsen, ham ser vi ikke før næste jul.
Hele året bor ham og Fru Nielsen nede i kælderen, mellem alle vores ting. De sover meget af tiden, ved jeg.
19. december
I dag skulle de se at få pakket julegaver ind, sagde Muar. Hun synes det var irriterende at det ikke var ordnet endnu, for det var jul lige om lidt og der var jo tusinde ting. Villy forstod ikke den stress og jag, der var da stadig læææænge til juleaften… Men han kunne hurtigt fornemme at det var han og Muar ikke helt enige om, og han trak på skuldrene og bankede på lemmen ned til Nielsen og Fru Nielsen.
Nielsen kom op, og spurgte “Hvad er der los?”. Villy forklarede om Muar og gaverne og juleaften, og Nielsen rystede på hovedet og var enig med Villy – juleaften var da længe væk. Men når Muar sagde at de skulle pakke ind, så måtte de hellere få det ordnet. Det skulle i hvert fald ikke hedde sig!
Nielsen fandt rullen med papir frem, en saks og vigtigst klisterbånd. Klisterbåndet er ligesom essensen af en pakke, forklarede han. Med klisterbånd kan man vælge at trække spændingen hos modtageren, hvis man putter rigtig meget klisterbånd på. Så var man en drillenisse, sagde han. Og det ville Villy gerne være! Så der skulle helt vildt meget klisterbånd på alle gaverne, sagde han – og Nielsen var med på den værste.
Villy gik ind og hentede alle hans gaver, det var en kæmpe stak, han kunne slet ikke se hvor han gik. Men han klarede sig, ind til Nielsen, uden at falde over dørtrin og Alice og Baars sko ude i gangen – de er store nemlig, og nemme at falde over. Og de fik pakket ind, med gavepapir og helt vildt meget klisterbånd.
Hvis du har misset et afsnit af julekalenderen, kan du finde alle de tidligere afsnit lige her.