Stakkels barn nummer to….

Barn nummer to, versus barn nummer et. Den gang vi skulle have Villy, der forberedte jeg mig.

Jeg tog billeder af maven, målte den, holdt øje med alt. Og så skrev jeg dagbog. Dagbog, uge for uge, hvor jeg skrev hvis der var sket noget særligt – besøg hos lægen eller jordemoderen, min vægt. Når jeg mærkede bevægelser.

Og så stakkels barn nummer to

I går var jeg så hos lægen, fordi jeg skulle have tjekket om jeg har behov for at tage jern. Det var jordemoderens forslag at prøve at undersøge det, da jern slår min mave helt i smadder, selvom jeg tager amino jern, der skulle være noget af det bedste.

Nå men, så var jeg også lige på vægten dernede, vi har ingen vægt herhjemme nemlig. Den sagde 63,3, 800 gram mere end før graviditeten.

Det tænkte jeg umiddelbart passede meget godt med da jeg var gravid med Villy. Jeg kunne huske jeg havde skrevet det ned, et eller andet sted, hvad min vægt havde været i løbet af graviditeten. Men hvor?!

Jeg fandt det. I mine noter:

Graviditeten med Villy

Dagbog med Villy i maven:

4. uge:
Meget ømme bryster.
Let hovedpine om aften.
En ‘anderledes’ fornemmelse i kroppen.
12/8 – Testede positivt.
Let kvalme i løbet af dagen i slutningen af ugen.

5. uge:
17/8 – Lidt niv.
Ellers ingen ting.
20/8 – Lægebesøg, alt så fint ud. Fin test, fint blodtryk og blodprocent og vægt. Der blev taget blodprøver og aftalt lægebesøg 3/9.
21/8 – Sommerfest på arbejdet = meget lang dag, og en øm og træt mave.

6. uge:
Kvalme et par morgener, og sidst på dagen når jeg er træt.

7. uge:
Begyndende kvalme ved spisning. Især kød!
Jeg er træt når arbejdsdagen er slut! 8 timer er rigeligt..
Første lægesamtale torsdag gik fint, vi var skræmmende normale og gjorde de rigtige ting.stadig ømme bryster.
Begyndende mave – og et strækmærke!

8. uge:
Midt på ugen stort set ingen kvalme mere, dog stadig ubehag ved lugten af krydret mad.

10. uge:
22/9 – Nakkefoldscanning, blev vurderet til at være meget kortere henne, som jeg havde regnet med. Ifølge lægen var jeg 11+2 i dag, scanningen sagde 9+5.
Vi så et lille hjerte og fik ny scanningstid 9/10.
Ny termin 21/4.

12. uge:
Har det fint, er kun træt.

13. uge:
9/10 – nakkefoldsscanning og en meget fin baby! Så både næseryg og hjerne. Risikovurderingerne var 1:13000 og mindre end 1:20000 og mindre en 1:20000, de skulle bare være mindre end 1:300.
Jeg måtte op og hoppe, fordi baby ikke lå rigtigt i forhold til at måle hovedet. Jeg hoppede og hoppede rundt, med bar mave smurt ind i gele…
13/10 – første jordemoder-besøg. Ganske fint og fik lyttet til et lille hjerte ? hun har sat ekstra tid af til næste gang (det var en vikar) til at snakke kejsersnit vs vaginal fødsel.

Og det fortsætter!

15. uge:
22/10 – influenza vaccine, og vægten siger -2 kilo siden jeg opdagede graviditeten. Maven buler godt, det er nu umuligt at lukke jeans og mine nylonstrømper kan ikke komme op over maven mere 🙂

17. uge:
10/11 – mærkede MÅSKE lidt blopperi derinde, sent om aftenen.
Maven buler betydeligt nu og flere mødre på arbejdet kommenterer og spørger om jeg er gravid.

18. uge:
16/11 – kønsscanning, hvor vi fik gennemgået en fin og rask og lidt urolig lille dreng.
Jeg er begyndt at have ondt i det nederste af maven sidst på arbejdsdagen og efter cykelturen til og fra arbejde.

20. uge:
1/12 – mærker ret sikkert noget rumsteren og små spark
2/12 – gennemscanning, en fin dreng med stort D! Blev scannet både udvendig og indvendigt, fordi hun ikke kunne se om livmoderhalsen måske var lidt kort. Det var den dog ikke.
Moderkagen ligger foran.

22. uge:
15/12 – tur til jordemoder, fin mave med fin baby i, og en baby med fint hjerte

23. uge:
Mærker baby stort set dagligt, små spark ude i siden af maven. Peter kan ikke mærke det udenpå endnu.
19/12 – første gang jeg mærker lidt spark midt på maven
22/12 – fint besøg hos lægen. Flot mave, flot blodtryk og blodprocent. Fin hjertelyd og baby sparkede til lytte-dimsen flere gange, det lød sjovt! Vægt er på 63,1 kg – 1,1 mere end før graviditet.
24/12 – baby har god planlægning, sent juleaften leverede han et spark som far kunne høre.
25/12 – også et spark til mormor.
26/12 – der er nu spark over det hele, flere gange om dagen.

Nu nærmer vi os….

26. uge:
12/1 – må gå hjem fra arbejde med ondt i bækken/lænd og er hjemme resten af ugen.

27. uge:
15/1 – læge. Ikke mere støvsugning og tinge løft. Passe på, glidesæde i bilen. Henvisning til fys. Vægt: 64,1 kg.
17/1: Fotograferede maven i dag. Gå tur på standen og træt bækken.

28. uge:
21/1 – ondt i bækken efter computer-arbejde hele dagen.

29. uge:
28/1 – har kunne mærke ham tydeligt stående nu, ikke kun liggende. Og nu kan bevægelserne ses uden på maven.
2/2 – jordemoder. Ca 1300 gram baby, alt ser så fint ud. Dejligt at han er så aktiv! Har ret ondt i symfysen de her dage, der skal passes på det!

30. uge:
Er fået ca 4 timer ned i i tid pr uge, resten af tiden (2,5 uge).

31. uge:
Har ikke ondt mere når jeg ikke er fuldtid på arbejdet, kan dog mærke ekstra udfordringer, fx en tur i zoo.

33. uge:
1/3 – svømmetur med resultatet at jeg havde ondt i ligamenterne resten af ugen.
3/3 – lægen mente jeg skulle kontakte jordemoderen om smerterne

34. uge:
4/3 – jordemoderen mente (som jeg) ikke at der var noget at bekymre sig om. Hun vurderede en baby på 2100 gram med hovedet stående fast i bækkenet.
7/3 – besøg af jordemoder Lise, med lytterør, så Peter kunne lytte til hjertet. Hun vurderede også at baby stod fast på hovedet med rumpen under højre ribben, og ca 2300 gram baby.
9/3 – besøg hos læge, maven er ca 33 cm. Vi hørte et fint hjerte. Blodtryk og urin var fin. Vægt: 69,4 kg

Åh nej….

37. uge:
29/3 – baby skønnet til 2600 gram hos jordemoderen, og stod med numsen nedad.
Tid til vending 31/3 og ellers snak om kejsersnit.

38. uge:
31/3 – vending mislykkedes og tid til kejsersnit 14/4
1/4 – vægt hos lægen 69,2 kg

39. uge:
8/4 – scanning på Riget som en del af et forskningsprojekt, både ultralyd og MR scanning. Baby scannes til at veje 3231 gram, ikke voldsomt meget fostervæske tilbage, men nok. Alt så fint ud.

Og så kom han jo!

Ja, stakkels barn nummer to

For hvad får stakkels barn nummer to? Jeg kan knap huske hvornår jeg mærkede liv første gang. Eller hvornår P gjorde. Eller hvad der blev sagt til nakkefoldsscanningen.

Måske burde jeg se at komme i gang!

Den skal jo ikke føle sig helt glemt og alene, for den er præcis lige så vigtig for mig og os, om Villy var det og er det.

Men de fleste forældre til to (eller flere) kan nok nikke genkendende til det her. Tænker jeg?

Kom så i gang!

På mandag står den på misdannelsesscanning, hvor vi forhåbentligt får at vide, at baby er sund og rask. Og forhåbentligt også, om det er en lille pige eller en lille dreng.

For det er også en ting der er anderledes denne gang, vi har ikke købt os til en kønsscanning. Jeg har ventet i spænding!

Og når først mandag er overstået, så skal jeg i gang med mere strik og sy, og barnets bog – og så skal jeg jo helst have noget at skrive i den bog. Ikke?!

Du kan se billeder fra Villys barnets bog lige her.