Nu er det jo snart halloween, hvilket alle med respekt for sig selv efterhånden fejrer. Og godt nok lagde jeg en opskrift til nisse hue op forleden, så det er lidt i omvendt rækkefølge. Men, her kommer lidt om vores halloween krea.

hallooween krea

Jeg har ellers strittet imod længe, mod den amerikanske tradition, men altså. Nu er den her, vi har brugt den som anledning til spas og løjer på arbejdet og ja. Nu skal vi da også halloween-hygge herhjemme.


Sidste år til halloween, var der slik-eller-ballade-tur i vores forening, hvor man kunne melde sig til at dele lidt slik ud. Så kom de her forbi og arrangøren havde leveret lidt slik. Det var meget gennemført.
Jeg klippede græskar til den store guldmedalje og klistrede på vores dør.

Græskar

Halloween og græskar er jo to ord, som alle ved hænger sammen. Alle supermarkeder sælger dem og de fleste børnefamilier (og daginstitutioner) skærer dem ud. Mere og mere fantasifuldt. I starten var der bare vilde grimasser, og senere har jeg set ugler, edderkopper og alt muligt andet.
Selv lavede jeg denne for nogle år siden, som var ret fin:

hallooween krea

Hullerne borede jeg ud med boremaskinen. Vældig avanceret, men det hele værd!
Året før lavede jeg en ugle:

hallooween krea

Den holdt ikke særlig længe, fordi stykkerne var så tynde!
Men så kommer man uden om at den når at rådne væk – det har jeg nemlig også prøvet. Det smuldrede nærmest mellem mine hænder, da jeg bar det til skraldespanden! Ad!
På arbejdet havde vi får købt et grønt græskar sidste år, den gav jo nærmest sig selv:

hallooween krea

Jeg tænker også at vi skal skære et græskar nu, så kan Villy være med til at grave snasket ud.
Da jeg gik på seminariet havde vi et modul på fjorten dage, i værkstedet, hvor vi selv bestemte tema. Min gruppe arbejdede med græskar på tusinde måder.
Ja, vi fik simpelthen uddannelsespoints for at lege i værkstedet. Det er ikke et under at pædagog-uddannelsen er så udskældt, men det er en længere historie som vi tager en anden gang….

hallooween krea

Halloween krea

Jeg havde sådan lyst til at vi skulle lave lidt halloween kera herhjemme. Villy aner jo ikke hvad hverken halloween, spøgelser eller græskar (endnu) er, men derfor kan man jo godt lege lidt.
Vi har lavet fine spøgelser, som hænger på vores troldgren.

De er super simple at lave.

Du skal bruge:

  • Gips-gaze
  • Saks
  • Vand i en skål
  • Papkrus eller glas med plast over
  • Sort maling og pensel

Sådan gør du:

Klip gazen ud i stykker på mellem 10 og 25 cm, forskellige stykker.
Klip del igennem på den lange led, så de bliver smalle.

hallooween krea

Stil papkrusene/glassene med plast på hovedet.

Gør gipsen våd og læg den henover glassene.

hallooween krea

Jeg forsøgte at styre lidt, at Villy ikke fik smattet det hele sammen på toppen af glasset, men faktisk er hans spøgelser blevet de fineste. De er lidt skæve og usymmetriske og super fine.

hallooween krea

Lad dem tørre og sæt en snor i. OBS! Hvis du vil lave hul i toppen til snoren, skal du lave hullet med en nål, INDEN gipsen er størknet helt. Ellers er det ret svært….

hallooween krea

Sæt snoren i.

Mal øjne og evt mund på.

Super fine, super enkle.

hallooween krea

Du kan måske også finde noget inspiration i andre af mine krea-indlæg fx det her om jul, og ellers kan du se mere halloween-kreativitet hos LittleHugeLove.

2 thoughts on “Halloween krea”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.