Forleden var vi, lettere impulsivt (så impulsivt som det nu er, når man planlægger det dagen før) på tur til Gisselfeld skovtårn og Gisselfeld kloster.

gisselfeld skovtårn

Jeg tænker at det her skal være en serie, små tips med en dags ture rundt i Danmark, med udgangspunkt i København.

Og den første tur gik så til Gisselfeld.

Gisselfeldt er beliggende i Rønnede, syd for Køge (tror jeg, man vil sige. Måske sydvest, what do I know – jeg er ikke super skarp i geografi…).

Gisselfeld skovtårn og Gisselfeld kloster

Vi er som udgangspunkt i bil, når vi skal på tur rundt, men jeg kan se at man i hvert fald kan tage en bus fra Næstved station til området ved Gisselfeld.

Turen kan deles op i to:

Gisselfeld skovtårn

Skovtårnet er en del af det der kaldes Camp Adventure, som er et helt skovområde beliggende på Gisselfelds jorde.

Området indeholder

  • klatrepark
  • skovtårnet
  • legeplads og cafe-område

Når man køber billet til skovtårnet, har man billet til området – inkl. legeplads og spiseområdet. Man må ikke medbringe mad ud på ruten til skovtårnet, men ellers kan maden nydes ved startområdet.
Selve turen inkl. tur op i tårnet er ca. 3,2 km lang.

Man går på et board, en vej belagt med træ, gennem skoven. En vældig smuk tur, og pludselig står tårnet foran en, mellem træerne.

Turen op i tårnet er fin, vejen hælder ikke alt for meget, så de fleste kan være med – medmindre de selvfølgelig synes det er for højt.

Boardet er bredt nok til at man kan have klapvognen med, vi havde endda lånt os til en dobbeltklapvogn i dagens anledning og det gik også fint.

Legepladsen så rigtig fin ud, og det lignede også der var gode køb-af-mad-muligheder. Vi købte kun is..

gisselfeld skovtårn gisselfeld skovtårn gisselfeld skovtårn

Bedømmelse

  • pris – 150 kr pr voksen (0-6 år gratis) for adgang til område og skovtårn (man kan spare 25 kr pr billet ved at købe dagen før hjemmefra). Vi syntes det var lidt vel dyrt for tur gennem skov og op i tårn. Dertil købes parkering for 50 kr. Klatreparken køber man adgang til udover. Faktisk skrev Ekstra bladet en artikel samme dag, og fortalte at entreprisen var dobbelt så dyr som at komme ind i Eiffeltårnet. Dem der har Camp Adventure, siger selv at turen tager 1,5-2 timer at gå, eller hurtigere hvis man tager kondiskoene på og spæner igennem. Vi havde en kæmpe klapvogn med og brugte ca. 1 time.
  • oplevelse – rigtig fin! Det var meget smukt, både turen igennem skoven og oppe i tårnet, selv om udsigten ikke var så vild som den kunne være, grundet lidt dis, var det super flot!
  • tilgængelighed – rigtig god! De fleste kan være med, både forholdsvis gangbesværede, kørestolsbrugere og klapvogne.
  • børnehøjde – selve området var rigtig børnevenligt, med stor legeplads der var rigtig fin. Selve turen i skovtårnet var vores børn lige meh omkring (men de er jo også lidt små stadigvæk).
  • alt i alt – rigtig fint! Prisen er egentlig det eneste der trækker ned…

Gisselfeld kloster

Vi kørte bagefter til klostret, hvor vi gik en tur i parken og omkring klostret og i deres orangeri.

Igen, en oplevelse primært for os voksne, og ikke så meget for børnene. Vi spiste frokost ved en lille legeplads, hvor der også var bålhus.

Orangeriet var virkelig flot!

Bygningerne var pæne, som sådan noget jo er, smukt og gammelt. En fin oplevelse!

gisselfeld skovtårn gisselfeld skovtårn gisselfeld skovtårn gisselfeld skovtårn gisselfeld skovtårn

Bedømmelse

  • pris – 60 kr pr voksen. En passende pris, synes jeg.
  • oplevelse – god! Det var meget smukt, og stille. En god oplevelse ovenpå skovtårnet, hvor der jo var rigtig mange mennesker.
  • tilgængelighed – rigtig fin! Der var mulighed for at have både klapvogn og kørestole med rundt på stierne.
  • børnehøjde – altså, der var masser af muligheder for at løbe og lege, og mange insekter (guldsmede og sådan noget, det er vel egentlig ikke et insekt….?) at kigge på ved søen.
  • alt i alt – rigtig fin oplevelse!

Nu må vi se hvor næste tur går hen, jeg tror vi skal ud og finde kæmper..
Der er mere ferie-fis her.

Ferie hilsner Carina

Husk jeg bliver altid glad for kommentarer herinde, og svarer altid!
Du altid kan følge med på Facebook og få besked om nye indlæg.

One thought on “Gisselfeld skovtårn og Gisselfeld kloster – gode en dags ture vol. 1”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.