Opskrift på hæklet flagranke
Jeg hæklede for nogle år siden en flagranke.
Opskrift på hæklet flagranke
Ca 40 flag, så vidt jeg husker, med 10 cm mellemrum.
Du skal bruge rød og hvid bomuldsgarn og en hæklenål 3,0.
Du slår 16 luftmasker op med rød. Se hvordan her.
Flaget bliver 15 masker langt, den 16. maske er til at vende med.
Du vender og laver 15 fastmasker – se hvordan her. Du laver til sidst en luftmaske til at vende med.
Du hækler 10 rækker fastmasker i alt og hæfter ender.
Så skal du hækle korset, og det er lidt tricky. Jeg viser det herunder med billeder, og bagefter ligger der en lille film af det.
Du tager den hvide garn, og vender flaget så du nemt kan finde midten. Du stikker ned og trækker det hvide garn igennem det første “hul” i rækken.
Og så tager du fat i den lange ende af garnet og trækker igennem løkken og får da en ny løkke på nålen. Stram lidt.
Så holder du den lange ende af garnet under flaget.
Stik nålen i næste maske, træk garnet op og gennem løkken.
Fortsæt hele vejen igennem flaget.
Så hæfter du ende.
Så gør du det samme på den anden led.
FILM: Sådan laves korset
Nu kan du med fordel lægge det/dem i pres, det har jeg ikke gjort her.
Du hækler det ønskede antal flag.
Så starter du en række luftmasker, så mange som du nu synes passer.
Så hækler du flaget fast med kædemasker, se hvordan her.
Når du når enden, fortsætter du med luftmasker, indtil du har det mellemrum du vil have og hækler så næste flag på.
Og så har du din ranke til juletræet!
Du kan se flere nemme opskrifter lige her, mange af dem er meget udførlige og nemme og med gode billedeforklaringer.
Undskyld,umuligt at se hvordan,det hvide kors laves?Mvh.
Jeg kan da se at filmen er væk og der er rod i billederne – det beklager jeg! Det får jeg lige styr på, hurtigst muligt!
Hejsa
Jeg vil virkelig gerne se den film. De kors driller helt vildt. Mvh Marianne
Åh ja! Jeg skal nok få den lavet, jeg lover det kommer i denne uge. Med to børn og barsel, og en til at filme det, så glemmer jeg det simpelthen når min mand først er hjemme :/ Det beklager jeg! Kh Carina
Tusind tak for din film, jeg knækkede koden i går
Skønt!