23. december, dagen før dagen du ved. Dagen før juleaften. Jeg tror, at mange børn slet ikke kan sove i aften, og de står mega tidligt op i morgen. Måske skal morgendagens låge komme tidligt, så du kan læse den, når du alligevel er oppe? Vi er oppe klokken 6, så tænker den kommer der.
Næstsidste afsnit af den lille julekalender. Tænk en gang.
23. december
I dag har været en mærkelig dag, synes Villy, da han ligger og skal sove. Alt har ligesom drejet sig om i morgen. Som om man allerede er en dag længere fremme i alt hvad man gør. Maden der bliver forberedt. Gaver der bliver pakket ind. Ting der bliver gjort klart.
Han blev puttet i seng til normal tid, og Muar læste for ham og hyggede med ham ind til han sov. Men efter lidt tid, så vågnede han og kaldte forsigtigt på Nielsen. Der var noget han ikke helt forstod.
Hvorfor var alting så vigtigt i morgen. Hvad med i dag? Hvad havde i dag gjort?
Nielsen forstod ham godt. Når man er så lille som Villy jo trods alt er, så er der meget man ikke altid helt forstår. Og faktisk, selvom man er så gammel som Nielsen er, så er der stadig ting man ikke forstår, sådan helt til fulde.
Men i morgen, handler om noget der har været sådan meget meget meget længe. I flere tusinde år. Selvfølgelig har tingene ændret sig lidt gennem tiden. Men det har altid handlet om i morgen. Og sådan var det altså bare. Nielsen sagde også, at den voksne udgave af den historie var en hel del længere, men det forstod Villy godt, at han ikke ville forstå noget af.
Nielsen sagde, at det ligesom bare var som det skulle være, at de fleste børn havde svært ved at sove i aften, fordi de var spændt på i morgen. Villy følte sig rigtigt som en del af alle børn i hele verden, og efter lang tid, faldt han i søvn igen.