Blir mælken sur, hvis man ammer mens man er vred?

Ja, bliver mælken mon sur, hvis man ammer mens man er vred?

Det spørgsmål stillede jeg mig selv, forleden nat. Jeg var gal. Og jeg ammede. Mon Kalle kunne mærke det?

Uanset hvad, er det nok ikke skide befordrende for stemningen, med sådan en sure-mor.

Sure mor og sur mælk

Grunden til at jeg var vred, var Kalle. Ærligt. Det var det.

Jeg var træt. Han var sulten. Kombien var dårlig. Han blev ved med at vågne efter ingen tid og kræve mere mad og mere mad og mere mad, og når han endelig sov, så lå han på maven og kørte hovedet fra side til side. Hovedet fra side til side er lig med en sut der falder ud, og dermed et ikke tungt-sovende barn der vågner. Start forfra.

Læg dig nu for helvede ned og sov!

vrissede jeg, vist adskillige gange. Selv P nævnte det dagen efter, at han da nærmest var blevet helt forskrækket og havde tænkt, at han hellere måtte rette ind.

Barnet lagde sig ikke ned, og tværtimod måtte jeg tage ham op og amme EN FUCKTING GANG til.

Da jeg så sad der i mørket, med iglen ved brystet, lykkeligt slubret, tænkte jeg lidt på min sindstilstand. Jeg var gal. Gal i skralden, over endnu en gang at skulle udskyde egne behov og lyster, fordi et andet lille menneske krævede min tilstedeværelse. Og ja, sådan er det  at være mor til en lille baby, men nøj hvor kan man blive træt og sur over det ind i mellem. Sur over amning. Over manglende søvn. Over ham.

Jeg er ikke den perfekte mor. Jeg snerrede af ham, der den nat. Det er ikke optimalt, men det gjorde jeg. Men jeg tog ham også op, lagde ham til og sad og holdt om ham, mens han igen spiste sig i søvn. Tryg og tilfreds.

Og så lagde jeg ham, og gentog ellers proceduren alt mellem 3 og 5 gange den nat, det kan jeg ikke huske. Jeg er stoppet med at tælle…

Sene nætter

Kalle er nu 4 måneder gammel. Det blev han i torsdag i sidste uge, hvor vi valfartede til “sydens sol i Rødby”, nemlig Lalandia – mere om det en anden gang.

Kalle bliver mere og mere noget andet end bare en Villy-kopi. Han bliver sig selv. Han har også meget temperament, men på en mere afslappet måde. Han er roligere end Villy var. Han smiler meget. Og så er der simpelthen så meget knald på ham!

Han har længe kunne trille fra side til side, og også rundt i rummet. Det sidste nye er, at han forsøger at komme op på knæ og hænder, og møver sig fremad. Min lille bitte baby kan bevæge sig. Det er jo helt vildt! Kønt er det ikke, men fremad kommer han altså. Oftest med snuden lige i gulvet..

Men så er der det med maden. Jeg ammer ham når han beder om det, uanset om  det er  ½ time siden sidst, eller 3 timer siden. Og om natten er det desværre sjældent 3 timer siden sidst, men ofte kun 2. Og det er altså bare mega hårdt at det stadig er sådan. Det er hårdt at blive kaldt på hele tiden, forstyrret i sin søvn, og jeg når jo aldrig at blive frisk, sådan ordentligt. På trods af lure ind i mellem.
Han sover nemlig heller ikke særlig fint om dagen, oftest tager han kun 30-40 minutter, og det når jeg dårligt nok at falde i søvn på. Og hvis jeg gør, så bliver jeg sur og gnaven over at blive vækket så hurtigt.

Men alt i alt, så er han en god og glad baby. Han falder forholdsvis nemt i søvn, både dag, aften og nat, heldigvis, og det opvejer for meget. Han elsker sin storebror, og følger ham nøje med øjnene.

Flytning af bloggen

Måske har du opdaget at bloggen har været væk, været rodet, været væk igen, her den sidste måneds tid? Måske ikke. Men det har den altså.

Grunden til dette er, at jeg har skiftet platform. Jeg er rykket fra Momster, til BloggersDelight, og det har altså været en hård fødsel. Der forsvandt billeder, der forsvandt indlæg, der dukkede ting op og forsvandt igen.

Det har faktisk været lidt småstressende, synes jeg. Og det har gjort at det hele har ligget stille, men nu skulle det gerne være oppe og køre igen. Jeg skal stadig have rodet det hele på plads, arbejde lidt med opsætning og sådan, men det kommer lige så stille.

Og her ville det altså hjælpe, Kalle, hvis du sov lidt mere om dagen. Nå!