Når man er forældre til to børn på henholdvis 4 måneder og 2,5 år, så er underskuddet til at føle på. Egentlig skulle der her have stået ‘… er overskuddet minimalt’, men det var lidt som om mine fingre selv lavede teksten om. Det her handler om underskud og overskud og om at sy betræk til voksipose. En mærkelig, men god kombi!


Men ja. Overskuddet mangler, underskuddet hoverer.

Hvordan får man overskud?

En dag spurgte Viktoría på Instagram, hvordan finder man overskud, i denne forælder-verden. Hun jonglerer også med natarbejde, så hun er ikke som vi, ramt af barsel og baby. Og alligevel, så er hun ramt, bare på en anden måde.

Og så slog det mig. Hvordan finder JEG overskud? Jeg får ind i mellem ros for at nå ting. Nå at sy eller strikke.

Nå at trykke plakater og blogge.

Men jeg må også indrømme, at det er DET der giver mig en smule overskud. At præstere noget. At kunne hakke ting af på min liste.

Lister, lister, LISTER!

Ilove it!
Jeg elsker lister! Jeg elsker at få tingene ud af mit hoved, så jeg ikke behøves at huske på dem mere.

Listerne kan være med ting jeg gerne vil skrive på bloggen om.
Det kan være indkøb jeg skal have foretaget, julegaver der skal købes. Plakater der skal trykkes.
Og, nederst i prioriteringen, ting der skal ordnes derhjemme.

For  jeg må med skam meddele, at det er ikke DET der står højest på listen.
Jeg sørger for indkøb, for at der er ryddet op og opvasken og vasketøjet er klaret, og så bruger jeg den resterende ting på nogle Carina-ting. Rare ting. Ind i mellem svinger jeg støvsugeren, men det er desværre for sjældent.
Kalle sover ikke særlig længe af gangen, og med en motorisk fremmelig lille fyr, er der ikke meget mor-tid.

Hvad har jeg så noget for nylig?

På min liste pt står der blandt andet

  • købe julegave far
  • købe julegave P
  • trykke to plakater til T i Norge
  • sy voksipose-betræk
  • strikke hue (julegave)
  • lave julegaver med drengene

Samt en hel masse andre ting.
Og ved I hvad? Nu kan jeg hakke både ‘julegaver med drengene’ af OG ‘sy voksipose-betræk’ af!
For det nåede vi i går.
Jeg syede betrækket i løbet af dagen, sammen med en noget utilfreds Kalle, og det er bare blevet så fint!

Sy betræk til voksipose

Der bliver spurgt til stoffet og fremgangsmåde på Instagram, så det kommer her:

Stoffet er på ydersiden det her og på indersiden det her – begge dele købt i Stof og Stil.
Dertil anoraksnor.

Vær opmærksom på at musselin-stoffet krymper meget ved vask, så det er ekstra vigtigt at vaske det inden du syr.

Jeg sætter tegninger ind til forklaring snarest!

Jeg tog det eksisterende betræk af, vendte vrangen ud og klippede det nye ud i samme facon.
Jeg sørgede for at dele bunden, med overlap, så der kunne komme knapper i, og dynen kan komme ind der.
Først lavede jeg overlappet, overlocke kanten og folde den, så den blev pæn.

For at lave løbegang i toppen, lavede jeg to lange og smalle stykker stof, som jeg foldede med anoraksnor i, og lagde i mellem inderstof og yderstof.
Jeg vinklede det, så det helt ude i siden stoppede med at være en løbegang, og snoren blev syet fast.

Så satte jeg snore i, de steder hvor jeg synes det gav mening, i forhold til hvor de sad på det gamle betræk.

Og så syede jeg den sammen. Kalle virker tilfreds og jeg synes bare den er blevet SÅ fin!

Mange hilsner Carina

Husk du altid kan følge med på Facebook og få besked om nye indlæg, og følge endnu mere med på Instagram hvor jeg jævnligt deler billeder – især nu hvor jeg er på barsel.
På Pinterest kan du finde mine kreative indslag – og så er jeg vist heller ikke på flere sociale medier….!
Skriv gerne en kommentar herunder, hvis du har noget der ligger dig på sinde, i forbindelse med mit indlæg, ris eller ros, eller svar på et spørgsmål. Eller noget helt syvende! Jeg elsker at se hvad I tænker om det jeg skriver!

2 thoughts on “Hvordan finder man overskud i en verden af underskud?”

  1. Åååååååh ja, det freakin overskud, hvor bliver det af indimellem….????

    Og jeg henter overskud ligesom dig; ved at lave noget rart, især at sy.

    Og sikke en flot voksipose du har lavet, wauw! Elsker at du altid er tro mod din stil, og ikke forsvinder ind i det dér mammar helvede, bare fordi insta moden siger man skal…!

    1. Ja rare ting SKAL der altså være plads til! Ellers dør jeg oveni hovedet.

      Og tak! Jeg kan faktisk godt lide Leo-helvedet lidt. Men ikke til sådan noget her, det blir for voldsomt. Men den er blevet SÅ pæn!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.