| Reklame | De fleste børnefamilier har stiftet bekendtskab ned Gurli Gris og hendes familie på film, så da det gik op for mig at man også kunne få Gurli Gris bøger, var jeg sikker på at det lige var noget for Villy.

gurli gris bøger

Villy fik den første bog i julegave og den er blevet læst tynd siden.

Gurli Gris og de gyldne gummistøvler

En af de ting jeg godt kan lide ved Gurli Gris er, at de er forholdsvis virkelighedsnære. Hvis man ser bort fra det faktum at det handler om talende dyr…

… men altså, historierne i filmene er altid rimelig tæt på virkeligheden, og bearbejder ofte et relevant emme. Fx kompost, og hvad orme har af opgave i den forbindelse. Eller det at være venner.
Det synes jeg er rigtig fint. For selvom tegnefilmene er underholdning, så sker der jo ikke noget ved at ens hjerne arbejder bare en smule i mens.

gurli gris bøger

Nå, men denne bog, med gummistøvlerne, der bliver jeg lidt udfordret på det med virkeligheden. For de er på besøg på månen, på jagten efter gummistøvlerne. Og det havde i min optik ikke været nødvendigt. Man kunne fint have ”rejst” de andre steder de ellers kommer, og undværet månen. Men det er en fin sløjfe at trække til filmen, hvor de besøger måne-museet. Der er flere ligheder, og den del er fin.

Genkendelighed er guld værd for børn.
Sproget er som i filmene let og tegningerne glade og farvestrålende.

Gurli er som oftest ret bedrevidende, hvilket de fleste børn (eller forældre) nok også godt kan nikke genkendende til at ynglet er, og det er jo meget praktisk med lidt spejling. Lige gyldigt hvor strid Gurli kan have været i løbet af filmen, så bliver hun altid glad/gode venner/sød til sidst. Happy ending.

Gurli Gris og den magiske enhjørning

I den anden Gurli Gris bog som vi fik tilsendt fra Forlaget Alvilda, har Gurli besøg af sin veninde, og far Gris tryller lidt for dem. Det er helt nede på jorden, og igen er tegningerne fine.

gurli gris bøger

Jeg er vild med når man udnytter typografien til at fortælle, at der fx bliver talt HØJT. Det er en super enkel måde at fortælle læseren på, at her bør han eller hun ændre i sin stemmeføring, når bogen læses højt. Det kan jeg lide, for så kan selv den ikke særlig erfarne højtlæser.

gurli gris bøger

Historien er enkel og kontinuerlig, det kan jeg lide.

Far Gris er som oftest en tøffelhelt. Det er Mor Gris der har bukserne på i familien, det er hende der sætter søm i væggen og kører bilen uden at blive væk. Far Gris kan bedst lide at sidde i sofaen og se tv. Men i denne bog er det faktisk ham der træder i karakter og hjælper Gurli og Frida med at få deres drøm opfyldt.

En lille bonus ved Gurli Gris bøger

Ved begge disse bøger er forsiderne belagt med glimmer, hvilket også er lækkert. Børnebøger må godt være lækre! De er store og pæne, og taler til børnene med det samme.
Det er jo også det vi andre tit kigger på, i hvert fald hvis man støder på bøger man ikke kender.

gurli gris bøger

Jeg ved at Gurli Gris bøgerne også findes som papbøger med flere af de kendte historier fra filmene.
Jeg ved ikke hvad der kom først – bøger eller film – men begge dele er et hit herhjemme.

Du kan læse mere om børnebøger her, hvis du har lyst.

God læselyst!

Husk du altid kan følge med på Facebook og få besked om nye indlæg, og følge endnu mere med på Instagram hvor jeg jævnligt deler billeder – især nu hvor jeg er på barsel.
På Pinterest kan du finde mine kreative indslag – og så er jeg vist heller ikke på flere sociale medier….!
Skriv gerne en kommentar herunder, hvis du har noget der ligger dig på sinde, i forbindelse med mit indlæg, ris eller ros, eller svar på et spørgsmål. Eller noget helt syvende! Jeg elsker at se hvad I tænker om det jeg skriver!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.