Hæklet bondegårdsuro – næste dyr til uroen, blev en ko. Jeg kan godt lide køer. De er så store og godmodige, virker de i hvert fald til, og alt går så langsomt. Medmindre de skal på græs efter en hel vinter, så er der knald på, med bukkespring og det hele, og yveret danser fra side til side.
Sådan gør du
Koen er hæklet i hvid, en slat lyserød (til patterne) og lidt brun til øerne – almindeligt bomuldsgarn og på nål 3. Og så har jeg malet pletterne på med sort tekstilfarve.
Jeg vil ikke lave en lige så detaljeret op skrift som til grisen, men jeg håber det giver mening med tegningen i stedet.
Jeg har indtegnet antal masker og antal rækker. Husk at bruge en luftmaske til at vende på!
Hornene er lavet ved at sætte garnet til, hækle fem luftmasker og så tre fastmasker i hver maske på returvejen.
Halen er lavet ved at sætte garnet til og lave 15 luftmasker (tror jeg nok) og så lave tre halvstangmasker i de første fem masker og dernæst fastmasker resten af vejen.
Patterne er lavet ved at lave fem luftmasker og så vende og lave fire luftmasker.
Dem laver du fire af – sy dem fast.
Der er fire dyr i alt:
Opskriften på den hæklede ko finder du her.
Opskriften på den hæklede hane finder du her.
Opskriften på den hæklede gris finder du her.
Hvis du ikke er til bondegårdsdyr, har jeg også lavet en version med Lille My og de andre fra mumidalen, som du finder under mine hækleopskrifter her på siden. Du kan nemt omdanne egne billeder eller figurer til disse, lidt stilliserede figurer, som jeg personligt synes er super fine. Jeg kan godt lide det enkle udtryk de har.
Uroen er lavet til mit arbejde og børnene i børnehaven virker også glade for den nye uro, og den giver masser af muligheder for samtaler om dyrene, når man står og er ved at skifte dem.
3 thoughts on “Hæklet bondegårdsuro – #2 (ko)”